- Project Runeberg -  Mindeskrift i anledning af hundredaaret for Japetus Steenstrups fødsel / IV. Japetus Steenstrups Rejser og Undersøgelser paa Island i aarene 1839-1840 af Th. Thoroddsen /
12

(1914) Author: Hector Jungersen, Eugen Warming
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Japetus Steenstrups Rejser og Undersøgelser paa Island i aarene 1839-1840

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Altid senere omfattede Steenstrup Island med stor Interesse og Hengivenhed,
og til sin høje Alderdom mindedes han ofte Islandsrejsen. I sine Breve til J.
Hallgrimsson omtaler han flere Gange »de uforglemmelige Dage paa Island«, og
Paaskemorgen 1842 skriver Steenstrup fra Sorø : »Var ikke min stille, huslige Kreds her, jeg
fløj bort herfra og kom her aldrig mere, maaske ilede jeg da til Island — ja Island!
mærkværdig hvor jeg dog inderlig er knyttet til denne Ø!«.

Fra Island havde Steenstrup allerede om Efteraaret 1839 sendt en Del af sine
Samlinger til København til J. Chr. Reinhardt, F. M. Liebmann, J. W. Hornemann og
S. Drejer; nu kom han selv med Hovedsamlingerne, som det tog ham lang Tid at
udpakke og ordne. Kort efter blev han udnævnt til Lektor i Mineralogi og Botanik i
Sorø og fik derved mange nye Pligter, maatte forberede sine Forelæsningsrækker, ordne
sit Hus og sætte sig ind i nye Forhold; han havde desuden Opsyn med den botaniske
Have og Naturaliesamlingen, som skulde ordnes. Der blev derfor ikke megen Tid
tilovers til Bearbejdelsen af Samlingerne fra Islandsrejsen. Desuden var han i de
nærmeste Aar stærkt optagen af andre Arbejder, udgav 1842 sit Program om
Generationsvekselen og 1845 Afhandlingen om Hermaphroditismen; samme Aar udnævntes han til
Professor i Zoologi ved Universitetet og fik nu fuldt op af Arbejde baade med
Undervisningen og Samlingerne. Det var derfor ganske umuligt, at der kunde blive Tid
tilovers til et større Værk om Islandsrejsen. Det viser Steenstrups store Flid, at han
dog alligevel fik udrettet en Del af dette Arbejde, skønt det ikke lykkedes ham at
samle Brudstykkerne til et hele. Efter at han var bleven Professor og hans
Medarbejdere var døde, synes han ogsaa helt at have opgivet det.

I Begyndelsen var det Meningen, at Resultaterne af Rejsen skulde bearbejdes, og
Steenstrup havde store Planer om at udgive et Pragtværk om Islandsrejsen i Lighed
med den franske Ekspedition under Gaimard. Men hertil krævedes Tid og
Medarbejdere og i Særdeleshed Penge. Hvis den oprindelige Plan skulde have været udført,
maatte Steenstrup have haft fuld Raadighed over sin Tid, men han var tværtimod
stærkt optaget af sit nye Embede i Sorø, og Pengemidlerne kunde ikke faas; desuden
klager Steenstrup i de Aar over Helbredet, over en Døsighed og Upasselighed som
hindrer ham i at arbejde[1]. I Begyndelsen arbejdede Steenstrup dog sammen med
S. Drejer og J. Hallgrimsson ivrig paa det store Rejseværk, og Hallgrimsson boede
som hans Gæst i Sorø i Vinteren 1843—44. Men saa fik Steenstrup meget andet at
tage vare, og begge hans Medarbejdere døde, Salomon Drejer allerede d. 21. April
1842 og Jonas Hallgrimsson d. 26. Maj 1845. Af Forarbejderne findes endnu
adskillige Brudstykker tilbage, men kun faa eller ingen ere i den Form, at de kunde udgives.
Værket skulde efter Steenstrups Plan foruden Rejseberetning bl. a. ogsaa indeholde
en Indledning »om Islands physiske Forhold« (fysisk Geografi), endvidere en


[1] Brev til Hallgrimsson d. 25. Mai 1841 (Det isl. liter. Selskabs Arkiv, Reykjavík).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:29:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/japetus100/iv/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free