Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Japetus Steenstrups Rejser og Undersøgelser paa Island i aarene 1839-1840
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremstilling af Islands Geognosi med et geognostisk Kort, Analyser af Mineralier og
Bjergarter (ved Forchhammer), Afsnit om Svovllejerne og deres Historie, om Surtarbrand,
Brunkul og Planteforsteninger, om varme Kilder, samt de islandske Vulkaners Historie
(af Hallgrimsson). Endvidere Afdelinger om Islands Nutids-Flora, om
Ferskvandsmollusker, om Fuglelivet, Fiskene og Fiskerierne, de lavere Sødyr o. s. v.. Alt
illustreret med mange Tavler og Tegninger. Bearbejdelsen af Samlingerne og Udarbejdelsen
af et saadant Værk vilde under heldige Forhold have taget mange Aar, men det viste
sig hurtig, at Planen var efter Omstændighederne uudførlig, og Steenstrup maatte
opgive den, hvad han til sin høje Alderdom ofte meget beklagede. Det meste af
Steenstrups Samlinger kom dog lidt efter lidt Videnskaben til Nytte, og en betydelig Del
af hans Iagttagelser kom senere frem i forskellige Afhandlinger af ham selv og
forskellige andre Forfattere.
Jeg vil dernæst med nogle faa Ord give en Oversigt over Islandsrejsens
videnskabelige Udbytte, med Henvisning til de Kilder, hvor nærmere Oplysninger kunne
faas.
Geologien var dengang i sin Barndom, og mange geologiske Arbejder bestod
næsten kun af fantastiske Theorier og Formodninger byggede paa det løseste
Grundlag; det var kun forholdsvis faa, der beskæftigede sig med virkelige stratigrafiske og
tektoniske Undersøgelser. Datidens geologiske Arbejder om Island bære selvfølgelig
Tidsaandens Præg; de Forskere, der rejste paa Island, saa kun en lille Brøkdel af det
udstrakte Land, og deres geologiske Iagttagelser maatte derfor være spredte og
usammenhængende og altfor faa til at give et virkeligt Billede af Landets Tilblivelsesmaade
og Bygning. Før Steenstrup var de sidste Arbejder om Islands Geologi af Tydskeren
Krug von Nidda, som rejste paa Island i Sommeren 1833, og af den franske Geolog
Eugéne Robert, som deltog i P. Gaimards Expedition i Aarene 1835 og 1836. K.
von Nidda’s Afhandling[1] var i forskellige Retninger et fortjenstfuldt Arbejde, hvis
bærende Theori dog ikke viste sig holdbar. Efter K. v. Nidda’s Anskuelse skulde
Island være opstaaet derved, at Traplag paa Bunden af Atlanterhavet pludselig revnede
fra SV. til NØ., og op af den store Kløft vældede Trakyt, som samtidig hævede
Traplagene over Havet, hvorved Island blev til. K. von Nidda paastod derfor, at Island
var opbygget af Trap (Basalt) mod Øst og Vest, og at et bredt Trakytbælte strakte
sig tværs over Øen. Ligeledes troede han, at Vestfjordenes Højland var hævet over
Havet ved et særskilt Trakytudbrud og antog derfor, at der i denne Landsdel maatte
være en Trakytkjerne, der havde hævet Basalten. Theorien har rimeligvis været
færdig, før K. v. Nidda kom til Island, og stemte fuldstændig med den theoretiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
