Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Japetus Steenstrups Rejser og Undersøgelser paa Island i aarene 1839-1840
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Gange og kaldte dem derfor Kløftlava. De meget almindelige doleritiske
Kuppelvulkaner og Vulkanruiner ere derimod undgaaede hans Opmærksomhed; disses store
Betydning er ogsaa først paavist i den sidste Tid. Nutidens Spaltevulkaner og
Kuppelvulkaner af Kilauea-Typen har de heller ikke, ligesaa lidt som alle de andre ældre
Geologer, kunnet opfatte, skønt flere af dem laa paa deres Vej. Da Steenstrup og
Hallgrimsson kun saa en lille Del af Landet, vare deres Iagttagelser spredte og
ufuldstændige, derfor have deres Beretninger om Enkelthederne i Doleritformationen nu
kun en historisk Interesse, og da der heller ikke foreligger en samlet Bearbejdelse af
Iagttagelserne, men der kun findes faa Notitser hist og her i Dagbogsoptegnelser og
Breve, saa er det meget vanskeligt med Sikkerhed at sige, hvilke Resultater de vare
komne til, hvis de havde faaet Tid til at bearbejde det hele. I Breve til Hallgrimsson
omtaler Steenstrup lejlighedsvis sine Anskuelser om Islands Geologi; han vil inddele
Doleriten synes det i forskellige Horizonter og omtaler ældre og yngre Kløftlava,
Dyndlava, Vandlava o. s. v., mindre heldige subjective Betegnelser, hvis Mening man
nu ikke har let ved at forstaa. Jap. Steenstrup foreslaar ogsaa bl. a., at de udgiver
et geologisk Kort over Island, et Forehavende, som i de Tider var aldeles uudførligt;
herpaa skulde de kendte Vulkaner angives o. s. v. Paa Vestfjordene antog
Steenstrup, at Surtarbranden laa paa Grænsen mellem den gamle Trap og Kløftlava’en eller
Doleritformationen, hvad der dog senere har vist sig ikke at være rigtigt.
Lipariternes geologiske Forhold synes hverken Steenstrup, Hallgrimsson eller Forchhammer
at have haft Øje for, og de blander undertiden Lipariten sammen med Basalten og
omtaler den som afbleget Basalt. Dog findes blandt Steenstrup’s Papirer en Liste
over »baulitiske Massers Udbredelse«, hvorved øjensynlig menes Liparit-Findesteder,
da Forchhammer opfattede Lipariten i Fjældet Baula som et særskilt Mineral, som
han kaldte »Baulit» Steenstrup og Hallgrimsson samlede forskellige Mineralier,
som Forchhammer ansaa for nye, analyserede og beskrev i forskellige Afhandlinger,
som dengang vare af betydelig Interesse, men nu kun have historisk Betydning. I en
Tuf fra Húsafell fandt han et Mineral, som han kaldte Christianit; det viste sig senere
at være Anorthit, som er meget almindeligt paa Island. I Kløftlava fra Havnefjord
fandt Forchhammer ogsaa et nyt Mineral, efter hans Anskuelse en ny Art
Kalkoligoklas, som han kaldte Havnefjordit, men G. v. Rath paaviste, at den kun var en
almindelig Labradorfeldspath. Fra Steenstrups og Hallgrimsson’s Rejse analyserade
Forchhammer bl. a. ogsaa Mineralier som han kaldte Baulit og Krablit, men Zirkel paaviste
senere, at det ikke var selvstændige Mineralspecies men en Blanding af Feldspath og
Kvarts. Desuden analyserede Forchhammer flere Bjergartprøver, som Steenstrup
og Hallgrimsson havde medbragt, samt Halotrichit og Brochantit fra de islandske
Svovllejer. Det sidste Mineral fik hos ham Navnet Krisuvigit efter Findestedet. Skønt
Forchhammer kort efter blev overfløjet af Bunsen, Sartorius von Waltershausen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
