Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Japetus Steenstrups Rejser og Undersøgelser paa Island i aarene 1839-1840
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Zirkel og andre, saa var det dog ham, som først lagde Grundvolden for den kemiske
Undersøgelse af de islandske Solfatara’er og de islandske Bjærgarter, hvorved han
benyttede Materiale som var indsamlet af Steenstrup og Hallgrimsson[1].
Af stor Betydning i geologisk Henseende var Steenstrups Fund af nye Findesteder
for Planteforsteninger fra den tertiære Tid. Den islandske Naturforsker Eggert
Olafsson var den første, der opdagede Bladaftryk af Forverdensplanter ved
Brjámslæk ved Breidifjördur i Aaret 1753; han var allerede dengang af den Anskuelse, at de
maatte stamme fra en Skov der havde voxet paa Stedet, medens forskellige senere
Naturforskere paastod, at den islandske Surtarbrand med tilhørende Plantelevninger
maatte stamme fra Drivtømmer (K. v. Nidda, E. Robert); nogle andre vare dog af
den samme Mening som E. Olafsson f. Ex. Uno von Troil (1772) og E. Henderson
(1816). Steenstrup var den første som gjorde større Indsamlinger af Planteforsteninger
og fandt tre andre Findesteder end den gammelkendte ved Brjámslækur, et i
Nærheden af Hredavatn, et andet ved Langivatnsdalur og det tredje ved Húsavík i
Steingrimsfjord; de to først nævnte Lokaliteter ere ikke med Sikkerhed genfundne, da
Steenstrup ikke har efterladt nogen Beskrivelse af dem, derimod ere senere flere nye
Lokaliteter fundne. Steenstrup begyndte først selv at beskrive og bearbejde sine
Samlinger af Planteforsteninger, lod flere af dem tegne (paa 6 Foliotavler), bestemte
Slægter og Arter og gav dem Navne, som senere tildels ere blevne benyttede af O. Heer
og G. Winkler (f. Ex. Pinus Thulensis, Picea Ingolfiana, Abies Flokiana). Steenstrup
bemærkede ogsaa strax, at Islands tertiære Flora havde et mere amerikansk end
evropæisk Præg og er selvfølgelig meget forbauset over, hvorfor den amerikanske Flora
senere er helt forsvunden og har givet Plads for den evropæiske. Dengang kendte
man intet til tertiær Landbro, Istid og andre Faktorer, som i Tidens Løb have haft
Indflydelse paa Planternes Udbredelse. Steenstrup fik dog ikke Tid til at beskæftige
sig noget videre med sine Planteforsteninger, men de blev senere bestemte og
bearbejdede af den bekendte Plantepalæontolog Oswald Heer i Zürich[2]. Steenstrup
besøgte paa Nordvestlandet mange Findesteder for Brunkul og Surtarbrand og gør
nogle almindelige Bemærkninger derom i sine Beretninger til Rentekammeret, men
føjer intet væsentlig Nyt til. Fossile Træstammer fandt han ogsaa nogle Steder og
derimellem en, som havde en Diameter af 1¼ Alen og en Længde af 16½ Alen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
