Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. De enkelte Arter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ret i sin Iagttagelse, idet hans Materiale rimeligvis har været forskelligt fra
Steenstrups.
Iøvrigt omtales Arten kun faa Steder.
I Geinitz’ Quadersandsteinsgebirge[1] omtales den i Faunahsten som fundet i løse
Blokke i Pommern, i Koralkalk fra Faxe, fra Stevns Klint, samt fra det øvre Kridt i
Balsberg og Maastricht. Der gives Arten en ret vid baade horizontal og vertical
Udbredelse, maaske med Urette.
I Bronn’ Lethæa geognostica[2] Bd. 2. Side 142 omtales dens Udbredelse paa samme
Maade, uden at Arten iøvrigt omtales nærmere.
I Steinmann & Döderlein’ Palaeontologie[3] findes for første Gang en Afbildning
af Moltkia Isis. Beskrivelsen af Arten slutter sig til Steenstrups, men der tales om
flere Forgreningsflader paa Kalkleddene.
Sardesson[4] omtaler og afbilder enkelte Grenstykker af Arten i en Afhandling:
»Ueber die Beziehungen der fossilen Tabulaten zu den Alcyonarien«, men kommer i sin
Afhandling kun ind paa Spørgsmaalet om Tilstedeværelsen af Tabulatskeletformen;
iøvrigt omtales ikke dens Ejendommeligheder.
Endelig giver Hennig[5] i en lille Afhandling: »Faunan i Skaanes yngre Krita« en
ret indgaaende Omtale af Artens Forgreningsforhold, idet han udtaler, at der kan ske
Forgrening saavel fra Hornled som fra Kalkled. Som tidligere Forfattere mener han,
at Arten findes i rent senone Aflejringer f. Ex. Kristiansstadsomraadets Kridtaflejringer
og Maastrichtdannelserne.
Nyere Undersøgelser.
Det omtalte er alt, hvad jeg i Literaturen har kunnet finde om denne mærkelige
Koral, men i Museerne er der i Tidernes Løb ophobet betydelige Masser af dette Dyr,
navnlig Rester af større Stammer, men næsten altsammen stærkt incrusteret med Calcit
og adhærent til Stenmasserne, saa man ikke i noget Tilfælde faar Lejlighed til at se Stam-
merne fra alle Sider. Imidlertid hjælpes der noget herpaa ved det betydelige Materiale
af yngre Grenstykker og enkelte Stammestykker, som det er lykkedes mig at fremdrage
ved Slemming af løse Bryozokalklag fra forskellige Steder i Danienet. Ved disse Fund
er det lykkedes at vise, at der maa ske en Sondring af det fundne Materiale i flere
forskellige Arter og Varieteter, som enkelte Steder findes adskilte hver for sig, men andre
Steder findes intimt sammenblandede. Saaledes findes i Annetorp i næsten ublandet
Tilstand en Form, hvis yngre Grene bære overordentlig tætstaaende bægerformede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
