- Project Runeberg -  Europas Litteraturhistorie i det 19de Aarhundrede : Grundlinier og Hovedværker /
8

(1906) [MARC] Author: Just Bing
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - I. Sturm und Drang

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

8

JUST BING

han inaa volde Sorg, i sin ustyrlige Frihedstrang, der maa bryde
hvert Baand, som vil holde ham fast.

Paa denne Tid kom han til at læse en gammel tysk Ridder
— Götz von Berlichingens — Selvbiografi. Ud af denne gamle Hugafs
barnagtige Beretninger om sine Bedrifter steg der frem for Goethes
Blik en hel Verden, en Shakespearesk bevæget Verden:
Reformationstidens Tyskland. Goethe dramatiserede, hvad han saa. Det blev
til de unge Brushoveders Glæde det modsatte af et regulært Drama.
Der var Scener paa tre Linjer og Akter med en Snes
Sceneforandringer. Det var i Grunden ikke et Drama, men en Verden. Der
var Kejser og Rigsdag, Fyrstehof med Lapse og forførende Kvinder;
der var Jurister og Købmænd, pedantiske og nærige hver paa sin Vis.
Der var Zigøinere, Bønder i Oprør, fulde af Oprørets Mordlyst, og
der var den hemmelighedsfulde Fehm-Ret med sine formummede
Skikkelser og sine højtidelige Eder. Men først og fremmest var det
Goethes og hans Kreds’s Ideal, i hvis Aand den gamle Slagsbroder
Götz blev døbt: den fri Ridder paa sin Borg, som han forsvarer, til
den sidste Blykugle er bortskudt, og der intet Bly er mere i
Vinduesindfatningerne at støbe nye af. Om ham staar der Vejr af den
Strid, der fik Reformationstidens Aandsliv og Samfundsliv til at
gaa i høje Bølger; — mod ham staar med knugende Overmagt alt det,
hvorfra Tysklands politiske Afmagt siden den Tid stammede, og den
Hofforfinelse, som havde bøjet Tysklands Aandsliv ind under
fremmed Aag — kort, alt hvad en kæk og dygtig Strassburgerstudent
maatte hade. Saaledes indeholdt denne af Sundhed og Kraft
struttende Helteskikkelse en Anklage mod den vanslægtede Nutid. For
første Gang opstod Tysklands Fortid paany i Glans og Liv. Med
Goethes Götz begynder Romantikens Fortidsdyrkelse; den lod ikke
vente paa sig, nu da Mønsteret var der: fra en hel Række unge
Poeter kom det ene »Ridderdrama« efter det andet. Ligesaa typisk
for Goethes Digtning var Götz’s Ven Weislingen, den egentlig brave
Mand, der ikke kan modstaa den forførende Adelheid. Og denne
dæmoniske Fremtoning havde faact Dimensioner, der naaede op
mod lignende Kvindeskikkelser hos Shakespeare. Ingen uden Götz
modstaar hende. Herder kaldte Goethe til Orden derfor:
»Shakespeare har rent fordærvet Jer«, skrev han, og Goethe lempede paa
det ved Omarbejdelsen, holdt sig nøjere efter Emnets historiske
Karakter. Men de Scener, han ofrede, viste mere end nogen af
Stykkets andre, hvilken Vulkan den unge Slægt bar i Brystet. Gøtz
sunde Kraft og Frejdighed udtrykte blot en Side af
Sturm-und-Drang-naturen. Goethe skulde snart vise den anden.

Den nye Bog kom allerede Aaret efter Götz’s Udgivelse. Havde
Götz erobret Tyskland, erobrede dette Værk »Den unge Werthers
Lidelser« hele Europa; i Werthers blaa Frakke og gule Benklæder,
med Werthers barnlig troskyldige, overstadig henrykte eller
overstadig melankolske, sværmeriske Blik drømte hver ung Pige sin
Elsker, og Herrerne skyndte sig at følge Moden baade i det ene og

1774

Ingeborg
v. <1. Lippe
Konow.
Kr.ia 1896

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 19:30:24 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jbeurlit/0010.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free