Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - II. Weimar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
21
med til den Maade, hvorpaa vor Opfattelse gjorde sig gældende. Og
denne vor Opfattelsesmaade gik stadig fremad, hævede sig ud over
Erfaringens Grænser, dannede sig Ideerne om et Verdensalt og om
en almægtig og alkærlig Gud. Men naar vi opfattede Verden som
udstrakt i det uendelige, delelig i det uendelige og som en uendelig
Sammenhæng mellem Aarsag og Virkning, kunde vi hverken
forestille os en Verden uden Grænser, uden mindste udelelige Dele, uden
en første Aarsag eller paa den anden Side forestille os en Grænse for
Verden, en udelelig mindste Del, en Aarsag, som selv ikke havde
Aarsag; thi Udstrækning, Delelighed, Aarsagssammenhæng var Prin
Fig. 6. Kant.
ciperne for vor egen Tanke. Saaledes kunde vi heller ikke bevise
Guds Eksistens, hverken ud fra Gudsidealets Fuldkommenhed eller
fra Naturens Orden og Sammenhæng. Gudsideen boede i os. Hvad
vi erkendte, var Fænomener, som vor Erfaring naaede; vi kunde
ikke erkende »Tingen i sig selv«, og heller ikke hvorfor vor
Erkendelse arbejdede efter sine bestemte Love.
Paa samme Maade forholder det sig med vor moralske Sans. Vi
føler i vor Samvittighed et: Du skal! og vor moralske Bevidsthed
siger os, at om en Handling er nok saa gavnlig, er den ikke
god, uden at den udspringer af den gode Vilje. Der hersker da en
Pligtens Lov i os, selv om vi ikke vil adlyde den. Men den kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
