Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - II. Weimar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
23
Fig. 7. Schiller.
epoken i Tysklands Litteratur. Det gjaldt Menneskets poetiske
Forherligelse, og man saa det menneskelige under de største Synsvinkler
Kunst og Videnskab fik en naturlig Sammenhæng, baade Goethe og
Schiller gav sig Videnskaben i Vold. Goethe blev Naturforsker,
Schiller Filosof af Kants Skole. Schiller satte sig til Opgave at
hævde Kunstens Plads i Menneskets Liv. Skønheden var en lige
saa dyb Trang hos Mennesket som Friheden, Skønheden var
Frihedens Fuldkommengørelse. Mennesket havde overalt og oprindelig
Drift til at lege, var først helt fri i den frie Leg, og i Kunsten var
den frie Leg gjort til Alvor. Den blev da Tilværelsens Krone, i
Kunstens Skønhedsverden var der Harmoni mellem Pligtens Ideal
og Naturens Tilbøjeligheder. Det æstetiske Menneske var det
fuldkomne Menneske.
Kunstens Virksomhed bliver
da dobbeltsidig. Man ser
det i Poesien: en Art
Digtere — de »naive« —
retter Blikket mod
Naturen, fremstiller
Menneskeskikkelserne som Na
turprodukter; en anden
Art — de »sentimentale«
— retter det mod
Idealet, fremstiller
Mennesket under den moralske
Synsvinkel af Skyld cg
Ansvar. Til de naive
Digtere regnede Schiller
Goethe, til de
sentimentale sig selv.
Denne Opfattelse er
paa den ene Side
karakteristisk for Schiller selv,
hos hvem det morali-
serende Element altid træder frem. Paa den anden Side er hans
Ophøjelse af Kunsten betegnende for hele den tyske Aand. Kunsten
blev det højeste, fordi den var det frieste og stærkeste i Tyskland
den Gang. Politisk var Tyskland splittet i 300 Dukkestater; men
det stod samlet i »Litteraturens Stat«. Intet Under, at man følte,
Livets Herlighed maatte søges i dens Rige. Disse Schillers
Afhandlinger blev snart Udgangspunkt for en hel Bevægelse, den
»romantiske Skoles« Ideer.
Medens alt dette stod i fuld Blomst hos ham, kom han til at
slutte sit berømte Venskab med Goethe. Goethe havde vundet sig ny
Ungdom i Italien, var bleven en svoren Tilhænger af Oldtidens
util-hyllede Livsglæde. Men da han kom hjem til Weimar, gjorde netop
delte ham fremmed. Det var netop i det Aar, Revolutionen udbrød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
