Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - II. Weimar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
JUST BING
moralske Konflikter, de viser. Wallenstein, Herskernaturen, tilbedt
af sin Lejr, af sine Generaler, hadet og frygtet af sin Kejser, der
behøver ham, omgivet af Hyldning og Forræderi, hidset til Daad og
manet til Pligttroskab, hæmmet i sin Krigsførelse af Kejseren, lokket
af Fjenden, opildnet ved Stjernetyderens gaadefulde Varsler, — han
forraader i denne Forvirring den Kejser, som han hader, og falder
paa sit Forræderi. Maria Stuart, der endelig slipper ud af det
strænge Fængsel for at tale med Dronning Elisabeth, føler nu i
Friheden sit Kvindehjerte og sin Dronningstolthed svulme, og de
faar hende til at bruse op mod Elisabeth, saa hendes Dødsdom
dermed er underskrevet. Johanne, Pigen fra Orleans, har som
Jomfru frelst Frankrig; da Elskoven røver hendes Hjerte, er det
ude med hendes Magt. Hun føler det som Utroskab mod den
hellige Jomfru, hun tør ikke røre Fanen, skønt alle hylder hende, hun
kan intet svare, da hendes Fader beskylder hende for Trolddom, og
da alles Forfærdelse og Forbitrelse vender sig mod hende, og Kongen
forviser hende, har hun intet andet at gøre end at søge Døden paa
Slagmarken (et uhistorisk Træk af Schiller); det er ude med hendes
Lykke. Disse Stykkers Styrke er den noble Holdning, deres
Svaghed er Rhetoriken, som laa Schiller i Blodet. Ædlest og værdigst
blandt dem alle er Bruden fra Messina, med et frit opfundet Emne
i middelalderlig Dragt, udført helt i den antike Tragedies Stil med
herlige Korsange og med Koret optrædende blandt de handlende
Personer. Situationerne er her overalt dramatisk ypperlig
gennemført, og Schiller forstaar at give en Massevirkning, saa at hver Figur
staar tydelig for En, og hver Person giver sit Bidrag til Situationens
Spænding, Afdæmpning, Udbrud eller Løsning; mesterligst af alle er
maaske den polske Rigsdag i det ufuldendte Drama Demetrius.
Vistnok sjældent lykkes det Schiller at give en Figur hele det levende
Livs Frihed og Fylde, men Trækkene er tydeligt tegnede, saa man
straks fatter Personerne, deres indre Bevægelser og deres ydre
Stilling, og Schillers Kunst har sin Hovedstyrke i at faa det dramatiske
i Situationerne frem i sin fulde Magt. Hans Værker er blevet
Folke-stykker som faa. Deres moralske Højhed og Klarhed har virket
folkeopdragende paa den tyske Nation, og den Friheds- og
Fædrelandskærlighed, som aander ud fra hans store Drama om Wilhelm
Tell og Schweizernes Frihedskamp, kunde trænges at indblæse hans
1805. Polk, da Aaret efter hans Død Napoleon lagde sin vældige Haand
paa Tyskland. Med Jernvilje havde Schiller holdt sig oppe, trods
sit skrøbelige Helbred, men det hævnede sig og rev ham hastig
bort midt i hans Aands fulde Kraft.
Goethe blev ensom ved Schillers Død; saa meget mere savnede
han ham, som han var beskæftiget med sit største Værk: Faust.
Vi møder Faust paa alle Højdepunkter i Goethes Udvikling. Det
første Udkast stammer fra Werthertiden; i 1887 var nuværende
Professor i Berlin Erich Schmidt saa heldig at finde en Afskrift af
Værket i dels første Skikkelse. Saa skrev han paa det i Rom —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
