Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - II. Weimar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
31
Fig. 8. Goethes Buste af Trippel.
aandens altomfattende Livslængsel, i Modsætning til den tørre
Forstands nøjsomme Skridt-for-Skridt; — om Følelsens Menneskeværd
i dens høje Flugt og dens dybe Inderlighed, i Modsætning til den
kolde, djævelske Ironi og Fornægtelse. Saalcdcs bliver Faust et
Modstykke til Werther: Faust bliver Sejrherre ved sin dybe og
vidtfavnende Følelse, medens Werther sprænges af sin Følelse, netop
fordi den er saa vidtfavnende og saa dyb. Med Goethes videre
Udvikling kom Digtet til at
udvikle sig; Verset
gennemførtes — paa en enkelt
Scene nær —• overalt med
glimrende Mesterskab.
Havde han før i naiv
Tilslutning til den gamle
Faust-bog ladet Faust gøre
Vidunderne i Auerbachs
Kælder blandt de raa Studenter,
fritog han nu sin
Idealskikkelse derfor og overførte
Taskenspillerkunsterne til
Mefistofeles. Mefistofeles fik
efterhaanden mere og mere
af den fine, ironiske
Verdensmandstone og glatte,
gemytlige Træfsikkerhed,
som Goethe erhvervede sig
i Hoflivet. Det pikante hos
den lystige Djævel havde
prikket Goethe i Nerverne
i hans Ungdom, og han
nød nu end mere den
virtuose Elegance i hans
legende Ondskab. Men
samtidig blev Goethe mere og
mere klar over
Idémodsætningen mellem de to
Skikkelser. Midt inde i
Kærlighedshistorien digtede han
en Scene, der bare tjener til at gøre denne klar. Faust er vandret
til en romantisk Hule; han føler, hvor han nu fatter Naturen i dens
indre Slægtskab, og der sænker sig Fred over ham; han lider ved,
at Mefisto hidser hans Blod i Brand. Og det gør Mefisto ved sin
Spot. Fausts Lidenskab bruser, den tager ham helt i sin Vildheds
Vælde, men han føler sin indre Ulykke derved, han er en Fredløs,
uden Rast og Ro, som den vilde Fos, og hendes Fred maa han
ødelægge. Det maa ske. — Denne Idémodsætning blev det ledende
Motiv ved den videre Udarbejdelse under Venskabet med Schiller.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
