Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - II. Weimar - III. Den romantiske skole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
33
dybe Kærlighed til Gretchen hans Aand de store Vinger, som ingen
Djævel kan stække. — Saaledes byggede denne Digtning sig op i
Goethes Fantasi gennem en Menneskealder; der blev her og der
Modsigelser og Rifter, ufuldendte Motiver, Idéforskydninger, men det
hele højnede sig til det mægtigste Poesiens Taarn i den moderne
Litteratur.
Næsten en Menneskealder til tog Arbejdet paa Fausts Fortsættelse,
og da den udkom, blev den et Monument over Goethe selv. Den er et
af Goethes dunkleste Værker, tynget af megen Lærdom; men har
herlige poetiske Partier. Mod stadig højere Livsformer fører han
sin Faust. Han forener ham med Skønheden i Skikkelse af den
antike Sagnverdens Helena. Han kender Herskermagtens Sødme,
han tryller Liv, Frugtbarhed, Rigdom frem af det øde Hav, fravrister
det Land at dyrke ved Diger, henter fremmede Landes Kostbarheder
paa sine Skibe. Mefistofeles følger efter; med Fausts Virksomhed
følger ogsaa Rrutalitet og Vold, Rov og Mord, Brand. Den gamle
Faust aner det ikke, han er stadig fuld af Virketrang. Mangel,
Skyld, Nød kan ikke ramme ham, forgæves gør Sorgen ham blind.
I hans Indre tændes Lyset kun klarere. Han føler, at hans Aand
er stor og vid nok til at besjæle de tusind Hænder, han ønsker at
staa paa fri Jord med et frit Folk; han ser det i Samfølelse og
Frihed optage hans eget Værk. Og i Forudfølelsen af, at han selv
saaledes fortsætter i Sindene, saa hans Aand, hans Værk, hans
Stræben bliver evig levende, raaber han sit Dvæl! til dette
Fremtidssynets Øjeblik og synker død om. Men dette Dvæl vil sige, at hans
Stræben hæver sig ud over Menneskelivets Grænser til en Folkeaands
Uforgængelighed, udover Enkeltviljens Grænser til en Folkeviljes
Vælde. Saa kæmper Djævelen forgæves om hans Sjæl med Englene,
de fører den til Himlen og synger Sejrshymnen for
Menneske-aandens Skæbne:
Hvo altid stræber frem og frem,
ham kan vi Frelse skænke.
III. DEN ROMANTISKE SKOLE.
Midt under Schillers og Goethes Samvirken blæses der sammen
fra forskellige Egne og forskellige Fagvirksomheder, en Kreds, — den
romantiske Skole — der trækker de forvovneste Konsekvenser af
Tidens filosofiske Lære og poetiske Praksis. De er Poesiens
Terrorister; de forkynder dens Frihed i den mest absolute Forstand, de
stiller det Krav til den, at den skal kunne udtrykke alt og omfatte
alt. De kæmper ikke, opponerer ikke; de afskaffer, ophæver. De
Europas Litteraturhistorie 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
