Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - III. Den romantiske skole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
35
Fig. 9.
mane væk det, som han har manet frem: det syge lykkes ham
bedre end det sunde. Og han har skruet sin Stil op til en Aand’
fuldhed og en Legen med alle Videnskaber, saa hans Bøger ikke er
til at læse længer, hvor meget smukt de end indeholder.
Tieck behandlede sit Forfatterskab ligesaa frivolt som William
Lovell sit Liv; han skrev glatvæk i den Retning, Forlæggeren
maatte ønske, og til Forlægger fik han løjerlig nok Nicolai, som
fremfor nogen var Borgerfilisternes Champion i Tysklands Litteratur
dengang. Tieck hævnede sig ved at lege blaseret med sine Sujetter
og gøre Nar ad sine Personer. Og Romantiken kom til at skinne
igennem. Den kom til fuldt
Udbrud i hans Æventyr. De
gamle Folkeævenlyr gav ham de
forskelligste Stemninger: gammel
trohjertig Tone, drømmerisk
musikalsk Stemning; Naturmystik,
som f. Eks. i den hyperromantiske
»blonde Ekbert«. Dræbte kommer
igen i ny Skikkelse, der kommer
fra Skovene en Gru, som
overvælder, der klinger en dyster
Sang om »Skovensomhed«. Men
Æventyret bliver ogsaa den
lystige Driven-Gæk med Borgernes
Smag, Rørelse og Fornuft.
»Katten med Støvler paa« bliver saa
betaget over Nattergalens Sang,
at han faar Lyst at — spise
den. Men saa hysser Parterret,
og Katten resignerer med en
svulstig Sætning om den ædle
Selvbeherskelse, hvorpaa han
høster dundrende Applaus. Naar
Kongen undres over, at Prinsen
fra det fremmede Land kan tale
hans Sprog saa flydende, siger Prinsen: Hys da! Publikum kan
mærke det; det er jo bare for Dramaets Skyld, i sig selv er det
ganske unaturligt. — Det er den romantiske Leg med Illusionen,
som drives her i »Theatret paa Theatret«. I dansk Litteratur har
Heiberg med Mesterskab fulgt Vinket; i »Julespøg og Nytaarsløjer« er
der to Theatre, et ydre og et indre. Der forkyndes fra Scenen:
Brand paa Ulfeldts Plads! En Tilskuer i det ydre Theater farer
op, men faar det beroligende Svar, at det bare er Komedie. Da
sætter en Tilskuer i det indre sig ogsaa lettet ned: Naa, saa det
bare er Komedie? Nej, svarer Regissøren, for Dem er det Alvor.
De maa skynde Dem hjem at redde Deres.« At være eller ikke
være, det er Spørgsmaalet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
