Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - III. Den romantiske skole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
JUST B1NO
retning, og det højeste af alt var det poetiske. — Alt dette tiltrak
den tilosofisk-poetisk anlagte unge Skare. Efter denne »Roman par
excellence« kaldte Fr. Schlegel Kredsen for »den romantiske Skole«.
Nu skuld© det gaa løs paa Romaner. Romanen blev for Fr. Schlegel
et Slags poetisk Generalnævner, han siger i en ak! kun saa altfor
aandfuld Kritik over Wilh. Meister, at Romanen nu som engang
Homers Epos er »et Spejl af hele den omgivende Verden, et Billede
af Tidsalderen«. Atter har Fr. Schlegels Idéer foregrebet det, som
andensteds bliver til Virkelighed: i Frankrig fremstillede senere Balzac
Fig 10.
Fig. 11.
i sin Romanrække Den menneskelige Komedie og Zola i sin
Rougon-Macquart-Serie hele Frankrigs Mennesker og Forhold under alle
Livskaar og set fra alle Sider. Men denne Romanens Opgave saa
de som et Stykke Samfundslære; Fr. Schlegel forstod den filosofisk
poetisk: Romanens Evne som poetisk Generalnævner bestaar i, at
den kan give et alsidigt Udtryk for sin Forfatters Individualitet,
Dannelseskreds, Livsanskuelse, og at den kan bruge alle
Udtryksformer fra den lærde Afhandling til Barnets Lalien. Men den sande
Mester skal beherske dem alle, skal — efter Fr. Schlegels Udtryk —
»ganske vilkaarlig til enhver Tid kunne stemme sig selv filosofisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
