Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - III. Den romantiske skole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
JUST BING
Fig. 12. Schelling.
gjorde et Skridt udover Goethe i Retning af Idealisme: han lagde
Handlingen i sin »Sternbald« tilbage i sin og Wackenroders
højt-beundrede Albrecht Diirers gyldne Tid. Det betydede rigtignok
ingenting som historisk Skildring, Bogens Figurer var »ikke fra det
16de Aarhundrede, men fra Wilhelm Meister« ; det hele var bare
længere borte fra Virkeligheden og nærmere Idealet. Grundigst i
saa Henseende tog Hardenberg (Novalis) det i sin ufuldendte
»Heinrich von Offterdingen«. Ikke alene foregaar Handlingen i den
gyldne Middelalder, nej: overalt er der Aabenbarelser af kommende
Begivenheder, Personerne repræsenterede alle mulige ideale Magter
i Livet og i Filosofien: ridderlig Heltefærd, østerlandsk
Kontemplation, Naturens Aand, Historiens Aand, Elskov og Poesi o. s. v., og
i Slutningen skulde Romanen hæve sig op over alle Tider i en
Evighedens Verden, hvor Poesien
regerer, Solens Rige omstyrtes,
Aars-tiderne smelter sammen til et, og de
forskellige Personer aabenbarer sig
som forskellige Inkarnationer af
samme Væsen. Alt sker under Tegnet
af den romantiske »blaa Blomst«, den
poetiske Længsels Symbol. Længere
kan Romantiken ikke gaa: »Livet
bliver Drøm og Drøm bliver Liv«.
Og dog har det altsammen den
nøjeste Sammenhæng med den
Ynglings Liv, hvoraf det er udsprunget.
Friederich von Hardenberg
(1772 —1801) udgik fra et slrængt
religiøst Hjem og døde af Tæring,
før han var 30 Aar. Ganske ung
forlovede han sig med et rent
Barn, Sofie von Kühn, og efter et
Par Aar døde hun efter et
smertefuldt Sygeleje, knapt voksen, men
udviklet og forklaret gennem Lidelserne. Det blev Begivenheden i
hans Liv; han vilde dø efter hende, tilkæmpe sig Døden som en
Livets Løn. Døden og Evighedens Liv blev for ham Tilværelsens
Krone og Forklaring af alle Gaader, samtidig med at
Brystsygdommen udviklede sig hos ham. Hans døde Brud blev hans Muse, og
Tidens Filosofi syntes at give ham Nøglen til den Evighed, hvor
Menneskeaanden udfoldede sig frit ud over alle Tilværelsens
Skranker. Han studerede Bjergvidenskab i Freiberg, her vaktes den for
tæringsyge ejendommelige Elskovstrang paany hos ham, han
forlovede sig atter og tænkte paa Bryllup, da Tæringen tog et raskt
Forløb og udslukkede hans Liv. Her i Freiberg vaagnede hans
Sans for Naturen, han grublede over Forholdet mellem Naturens
Love og Menneskeaandens Love, og derved kom han ind i en ny
Novalis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
