Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - III. Den romantiske skole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
41
filosofisk Retning, som skød frem hos en anden af Romantikerne,
Sche’ling, Grundlæggeren af den siden saa ilde berygtede
Naturfilosofi.
Schelling var begyndt som Fichtes Elev; men den ejendommelige^
tyske Natursans — den, som ogsaa havde vist sig i Tiecks Æventyr
— fik ikke Plads i denne rene Aandsfilosofi; det Fichteske Jeg blev
for magert, Schelling følte sig tiltrukket af Naturen og Tidens
Naturvidenskab og maatte have den med i sit System. Den ældre
Filosofis Problem om Naturens Forhold til Aanden meldte sig straks
hos ham. Men den sidste Menneskealders Opdagelser i
Naturvidenskaberne syntes at give Midler til ny Løsning: Surstoffet (ilten) var
opdaget; Forbrændingsprocessen forklaret, saa Videnskaben havde faaet
bort det mystiske Element Ilden. Elektrisermaskinen og Leydnerflasken
aabnede Udsigt ind i nye hemmelige Naturkræfter. Ja, Galvani
havde frembragt Livstrækninger i afhuggede Frølaar, naar han
bragte dem i Berøring med forskellige Metaller, der var forbundne
ved en Ledning! Var Forbindelsen mellem organisk og uorganisk
Natur ikke fundet her? Saa man ikke ind i Livets Hemmelighed?
Følte man ikke Sammenhængen i Naturen stærkere? Theorierne tog
da Fart; man glemte at støtte dem ved Eksperimenter. Det blev en
»Spekulativ Fysik«. Naturen blev optaget i Fichtes System, set under
Synsvinkel af dets Love for Bevidsthedslivet. Det gjaldt om at finde
»Aanden i Naturen«. Det hele blev en poelisk-symbolsk Fortolkning,
hvorved man saa Naturen hæve sig gennem stedse højere
Processer Trin for Trin op til Aand; Naturkræfternes Funktioner
genspejlede Aandsfunktioner. Der byggedes saaledes op en idealistisk
Udviklingslære, uden virkeligt Afstamningsforhold; man forfulgte
den stigende Linje, hvori Naturens evige Virksomhed udfolder sig
gennem de forskellige Kræfter og Livsformer. Naturens Rige,
Nødvendigheden, forener sig stedse inderligere med Aandens Rige,
Friheden. Men den er kun helt forenet i Gudstanken. Dog, en
Aaben-barelse af den findes i Kunstens Verden, i Kunstværket er Natur og
Aand, Nødvendighed og Frihed forenet. Ogsaa her bliver Poesien det
højeste, ja, Filosofien bliver et Slags Tankedigtning. Den er »født af
Poesien i Videnskabens Barndom og løber tilbage i Poesiens Ocean«.
Novalis satte den samme Opgave for sin Tænkning: at fatte det
hele Natur-Alts stedse højere Liv, dets Aandig-Gørelse. »At filosofere
er at af-flegmatisere, at levendegøre«, lyder en af hans mange
»Fragmenter«, og Poesiens Rige skulde paa den Maade grundes. Saa sker
det, at han mødes med Tieck og slutter Venskab med ham en
Maane-skinsnat ved Romantikernes Samling i Jena. Poesiens Kilder sprang
med et op hos ham, til et bølgende digterisk Væld blev alt det,
han havde tænkt og levet. Han havde følt Filosofiens Stigningslinje,
fra Liv gennem Død til Evighed, i sit eget Liv. Nu gav han det
et poetisk Udtryk i Hymner til Natten, Prosadigte, hvor Stemningens
Inderlighed har smeltet og præget sig i hvert Ords Form, hvor alt
er blødt, sjælfuldt, hentonende, og hvor Tanken gennem Modsætning
Europas Litteraturhistorie 6
Schelling
(1775-1850)
Novalis’s
• Hymner til
Natten«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
