Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - III. Den romantiske skole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
JUST BING
Religiøs
Bevægelse
hæver sig til højere Verdener, hvoraf denne Verden kun er Genskin.
Han elsker Dagen, i hvis Lys alt har Liv og Form, og dog længes
han mod den hellige, dunkle, uudsigelige Nat; men den er kun
en Skygge af den sande Nat, Evigheden. Da han laa opløst i
Graad ved sin elskedes Grav, kom den over ham fra det blaa fjærne,
Aartusinder svandt hen, Graven blev en Støvsky, og gennem den saa
han sin elskedes forklarede Træk; i hendes Øjne hvilede Evigheden.
Taarerne blev et funklende Baand mellem ham og hende; han er
født for Evigheden. Og han priser Kristendommen, som fører os
gennem Død til Evighed.
Den Religiøsitet, som gaar gennem Nathymnerne, er Hardenbergs
Livsresultat, men den har ogsaa Sammenhæng med Romantikernes
Kreds. Ved Mødet i Jena stod »Religion« paa Tapetet ved Siden af
»Galvanisme«, og Hardenberg var saa
opfyldt deraf, at han skrev de dejligste
Salmer, barnefromme i Stemningen,
forklaret rene og enkle i Udtrykket, baarne
af en vidtfavnende Kristendom, der
smelter i ét med hele Naturen. Der var et
specielt Gæringsstof for denne religiøse
Bevægelse, som gjorde sig gældende hos
alle Romantikerne; den var vakt ved et
netop udkommet Værk af Kredsens
fraværende Medlem, Hospitalspræst i
Berlin Friedrich Schleiermacher. Det førte
Titlen: »Taler om Religionen, til de
dannede blandt dens Foragtere«, og det blev
et af de romantiske Værker, som har holdt
sig længst og øvet Indflydelse paa Slægt
efter Slægt, et grundlæggende Værk i den
moderne Religionsvidenskab.
Tidligere Aandsretninger havde søgt at forsvare Religion og
Kristen-jdom ved at de ret beset var overensstemmende med Fornuften, eller
at de indeholdt en fuldkommen Moral. Schleiermacher viste, at
Fornuft og Moral var noget forskelligt fra Religionen, de havde
særskilte Kilder i Menneskesjælen. Religionen er Sans for det
Uendelige. Han førle al Religion tilbage til dens Kilde, den religiøse
Gre-betheds Øjeblik. Idet Mennesket staar betaget overfor det uendelige,
er Følelsen sammensmeltet med Intuitionen, de kan ikke skilles ad,
de er ét, paa mystisk Maade forenede til en udelelig Stemning i
Sjælen. Den religiøse Erkendelse er en uendelig Livserfaring, den
kan ikke udtrykkes i bestemte Begreber, kan ikke begrænses til
Retning mod bestemte Handlinger. Derfor »skal man gøre alt med
Religion, men intet af Religion«. Derfor bar de dogmatiske Begreber
ikke religiøs Værd som Tankebestcnimelser, kun sem Symboler, som
Antydninger af den Maade, hvorpaa Uendeligheden anskues. Og
enhver Religion er berettiget, fordi den har sin Grund i en indivi-
Fig. 13.
Novalis (Fr. v. Hardenberg).
[-Scbkier-macher-]
{+Scbkier-
macher+}
(1768 — 1834)
• Taler om
Religionen«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
