- Project Runeberg -  Europas Litteraturhistorie i det 19de Aarhundrede : Grundlinier og Hovedværker /
43

(1906) [MARC] Author: Just Bing
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - III. Den romantiske skole

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

EUROPAS LITTERATURHISTORIE

43

Fig. 14. Schleiermacher.

duel Anskuelse af det uendelige. »Universet skal tilbedes paa alle
Maader«.

Men kan der da gives noget religiøst Samfund? opløser ikke alt
sig i en Uendelighed af Religionsindivider? Et altomfattende »de
helliges Samfund« er kun et Ideal, ingen Virkelighed. Et
virkelig religiøst Samfund beror kun paa Muligheden af, at Religion
kan meddeles fra det ene Menneske til det andet. Ganske vist
er i det Øjeblik, da den religiøse Følelse overvælder Mennesket,
i det religiøse Undfangelsesøjeblik, alting mystisk og svævende.
Men den religiøse Følelse har Trang til at tage Skikkelser og at
meddele sig. Dog, der findes ingen fast Form for Meddelelsen —
det handler sig jo ikke
om Begreber, men om
Indskydelser; derfor
findes der heller ingen
faste Former for
Religionssamfundet. Det er
en »Brødremenighed« i
Ordets videste Forstand,
hvor alting er vagt,
idealistisk, idet den indre
religiøse Stemning
strømmer fra Meddeleren til
Modtageren. Men den
indre Stemning er jo al
Religions Kilde.

Enhver Religion er
idealistisk, fordi den er
et Forhold mellem
Mennesket og det uendelige
Verdens-Alt. Men den
mest idealistiske er
Kristendommen. Dens Væ-

sen er Uendelighedens, Idealets Kamp med Endeligheden; det
uendelige gennemtrænger og ophæver det endelige. Gud bliver Menneske,
Mennesket Guds Barn, delagtig i Gud. Det er den højeste Religion,
men ikke den eneste. »Universet vorder tilbedet paa alle Maader«.

Man genkender Romantikens Aand i denne Religionsopfatning:
Religionens Kærne er den indre Følelse og Intuition i mystisk
Forening, Religionssamfundets Virksomhed er Udstrømning af den indre
Stemning — og denne Stemning retter sig ene og alene opad mod det
uendelige Verdens-Alt. Og Kristendommen bliver den højeste
Religion, fordi den er den mest romantiske, den hvor Endeligheden
ganske optages i Uendeligheden. Schleiermachers Taler om
Religionen er Romantikens frieste Udfoldelse; det anerkender enhver
Art af religiøs Produktivitet; og den anerkender fuldt ud Livets
andre Magter ved Siden af Religionen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 19:30:24 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jbeurlit/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free