Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - III. Den romantiske skole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
JUS r BING
i Novalis blev grebet af Schleiermachers Taler, han skrev en
Afhandling, Kristenheden, hvor han netop vil give
Religionsinstinktets, den »hellige Santcs« Historie i Europa. Her priser han
Middelalderens Hierarki, hvor den gejstlige Stand holdt Menneskeaandens
Anlæg i Harmoni, modsatte sig Forstandens Uddannelse paa det
fromme Sinds Bekostning og utidige farlige Opdagelser i Videnskaben.
Protestantismen er et Oprør, og den satte den døde Bogstavtro
istedenfor Kirkens levende Tro. Saa trængte Lærdommen ind; og den
lærde Stand er af Instinkt den gejstliges Fjende, og i den franske
Materialisme og den tyske Oplysningslitteratur samlede sig alt Had
mod det hellige, mod al Enthusiasme, al Poesi. Det frembragte til
sidst den franske Revolution. Men af Anarkiet hæver Religionen sig
atter og skaber en ny Tid. I Spidsen for det nye Europa vil
komme en gejstlig Magt, der vil forene de stridende. Den nye
Herskers Væsen vil være ægte Frihed, den vil i sit Skød samle alle,
hvis Sind higer opad.
1 Hardenbergs Standpunkt betegner Krisen i Romantiken. Han
elsker Lyset, men priser dog Natten, fordi den lader ane end mere,
end Lyset kan vise. Han hævder Menneskeaandens absolute
Suverænitet, endog overfor selve Tilværelsen, og dog hylder han
Katho-licismen, der holdt Menneskeaanden i Umyndighed, ja, forsvarer
endog Jesuiternes Aandsundertrykkelser. Paa samme Maade kommer
han til at forsvare Enevælden: Kongen er et levende Udtryk for
Folkeaanden, en Grundlov er kun et dødt Bogstav. — Den samme
Aandsretning førte mange Romantikere hen mod Reaktionen og den
ene saliggørende Kirke. Fr. Schlegel gik endog offentlig over til
Katholicismen, og tyske Romantikere førte Pennen for Reaktionens
Herrer paa Wienerkongressen.
Den romantiske Skoles Aandsretning er ægte tysk national,
for-saavidt som den baade i Filosofi og Poesi giver Udtryk for den
mægtige Inderlighed, der er ejendommelig for det tyske Gemyt.
Men den er tillige universelt anlagt; den vil være Verdensborger,
ikke bare Tysker; dens Love vil have Gyldighed overalt i Verden.
Dens Interesser omspænder den hele Verden og den indfører i sin
Kritik og poetiske Oversættelse en hel fremmed Verden i den tyske
Litteratur. Og det var just dens Tendenser, som kom til at blive
bekendtgjort for Europa som det for Tyskland særlig karakteristiske
1 i Poesi og i Filosofi. En fransk Forfatterinde, Fru de Staël besøgte
Tyskland for at studere Livet og Litteraturen, og A. W. Schlegel blev
hendes Cicerone gennem den tyske Bogverden. Fru de Staël viste
sine Landsmænd af Tysklands Aandsliv just det, som hun fandt, de
manglede: Poesien, Fantasien, Spekulationens Stigen-op paa
Uendelighedens Højder, Gemyttets Dybde, Begejstringen. Og dog — hun
savnede overalt »Rendestenen i Rue du Bac« i sit kære Paris. Hun
var fransk i sin Smag, men tysk i sine Interesser. Hun var
kommet ud af Konversationens Land; hun syntes, det var et underligt
Folk, som smykkede sine Haver, men boede i tarvelige Huse, hvor
Overgang lil [-Katholi-cisme-]
{+Katholi-
cisme+}
og Reaktion
Fru de Stäel
>Om
Tyskland«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
