Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - IV. Den franske emigrantlitteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
49
Fig. 16. Chateaubriand.
alt: paa sine Rejser søger og ser hun Mennesker. Han derimod
beruser sig i store Naturscener: Niagaras mægtige Fos, Urskovenes
tavse, hemmelighedsfulde Dyb. Overfor dem er han modtagelig i
hver Nerve. Chateaubriand er en Landskabsskildrer som ingen
anden i fransk Litteratur; hans Fantasi opfatter hver Enkelthed, og
han véd at gøre den levende og véd at samle den med det hele til
en eneste Stemning, udtrykt i en Mangfoldighed af Nuancer. Man
forstaar af selve Naturanlægene, at hendes Syn blev lyst, og hans
mørkt. Livets Lede og Tomhed bliver Grundstemningen overalt hos
ham; overalt søger han at fly
den; han klynger sig til Slægt,
Hjem, Tradition, Fortid; han
jager efter Lidenskabens Fylde
og Fantasiens Rigdom. Ud af
disse stridende Tendenser
skaber han sin ejendommelige
Religion. Hans Moder sendte fra
sit Dødsleje Bud til ham i
fremmed Land om, at han skulde
holde fast ved sin Barndomstro.
Og Kristendommen lyste for
ham i ny Glans; men det blev
hans særegne Kristendom. Han
priste dens Herlighed i det
Skrift, som han gav den ægte
romantiske Titel:
»Kristendommens Geni«. Og hans Forsvar
og Forherligelse gaar ud paa,
at Kristendommen er skøn.
Han medtager da i sit
Skrift ikke bare Kristendommens
Lære, men ogsaa alle
Fantasi-Indtryk, den byder: den
højtidelige Messe med de
pragtfulde Ceremonier, de mørke
gotiske Kathedraler fra Fortiden,
»helt opfyldt af de afdøde Slægter«. Det er Slægtens Religion: i
den har Mødrene bedet over vore Vugger, i den har vore Fædre
bøjet Knæ, og den har lyst Fred over deres Baare. Fru de Staël
kaldte den spottende for »Kirkeklokkereligion«.
Men der er en anden Side af Kristendommen, som kan fængsle
ham i særlig Grad. Den hviler paa et Mysterium, og netop derfor
passer den for Menneskets Natur. Den er den uendelige Længsels
Religion, og Menneskesjælens Væsen er netop det evige Begær.
»Neppe har den opnaaet dets Genstand, saa begærer den paany.
Hele Verdensaltet er den ikke nok, kun Uendeligheden kan tilfreds-
Europas Litteraturhistorie 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
