Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - V. Den yngre tyske romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
JUST BING
Fig 17. Den tyske Mikkel.
Den ældre romanske Skole havde ’ganske vist ræsonneret siç
til en vis Folkelighed. De havde erklæret de højere Klassers
Dannelse for kunstig, den havde fundet, at deres Litteratur havde mindre
Hold i Folket end de daarlige Skillingstryk, der solgtes paa
Markederne. Den havde haft en vis Kunstnerkærlighed til det
folkelige, og taget Folkeæventyrene i sin Tjeneste. Men det blev derved.
Nye Folk traadte til for at overtage dette Arbejde. Jena-Kredsen
fra 1798—1801 erstattedes af Hcidelberg-Kredsen 1805—1808:
Tonen i dem var helt forskellig. Hos Romantikerne fra Jena vendte
Poesien sig mod Filosofi og Naturvidenskab, her i Heidelberg mod
gamle Dage, mod Folkesagn og Folketro. I Jena var det
Højdepunktet, naar Fr. Schlegel lagde Fingeren paa Næsen og førte den
ud i Luften i lige Linjer, mens han lod det gnistre med filosofiske
Sentenser, der altid sættes paa
Spidsen, og med nye Slagord,
som hagler til alle Kanter som
rammende Snert. I Heidelberg
paa Værtshuset Faulpelz sidder
Clemens Brentano, den farende
Student med de sorte Lokker,
klimper paa Guitaren og finder
paa alleslags pudsige Indfald. Var
Schlegelernes »Athenæum« lærd
og aandrigt over al Maade, er
Heidelbergernes
»Eneboertidende« gemytlig og drømmerisk,
folkelig og god gammeltysk. Paa
Titelbladet i dens Bogudgave stod
ogsaa »den tyske Mikkel« med
klare Barneøjnc og et lunt Smil
om Læben.
Ganske vist, Fantasien var
ikke mindre vild og uregerlig hos den nye Tids Mænd. Brentano
havde selv været med i Jenakredsen, hvor han »var den eneste, der
vidste med sig selv, at han vilde ingenting«. Han havde skrevet en
Roman »Godwi« efter den romantiske Ironis bekendte Opskrift:
Helten siger i anden Del: »Der er den Dam, jeg faldt i paa Side
266 i første Del«. Men de nye Romantikere lod ikke sine
Skikkelser og Vers svinde hen i filosofiske Begreber og Ordmusik. De
skildrede Personerne slig, at man saa og hørte dem midt gennem
alle Fantasterier. Brentano har skrevet en Fortælling: »Den brave
Kaspar og den skønne Anna, der er lagt i Munden paa en gammel
Kone, og gennem hele Historien hører man hende fortælle paa sin
Maade, omstændelig bredt og udenom Sagen, og saa igen med hele
Oplevelsens Skarphed og Knaphed. Og Interessen for det folkelige
var fælles for alle Heidelbcrgerne, »Mesteren« Gørres og »Eleverne«
Brentano og Arnim.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
