Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - V. Den yngre tyske romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATUR HISTORIE
59
Fig 19. Kleist.
deres Tyranni. Han maler Kærligheden i sin »Kätchen von
Hcil-bronn«: som en Hund følger hun trolddomsbetaget Grev Strahl, lader
sig ikke skille fra ham, trods grove Ord og Trusel med Pisken, —
det er slig, Kleist vil elskes. Han maler den anderledes i
»Penthe-silea«, Amazonedronningen, der elsker Achilles. Da hun udfordres
til Tvekamp af ham, hidser hun sit Hundekobbel paa ham og
kappes med det i at sønderflænge ham; — slig kan Kleist elske. Han
har alt, som hører med til Geniet — undtagen Ligevægten:
Følelserne slaar over i nervøse Tvangsforestillinger hos ham. Og saa
kommer Mystiken ind: Syner og Aabenbarelser, betydningsfulde
Drømme, som er uopløselig knyttet til Forestillingerne. Men
samtidig forstaar han at gyde
Livets varme Blod i sine
Skikkelser, og han har et
sandt Feltherreblik for
Handlingens Udvikling og
Spænding gennem hvert nyt
Moment; vi har hvert Øjeblik
Virkeligheden for Øje, føler
stadig Nødvendighedens
tvingende Magt. Saaledes i Kleists
mægtige Fortælling »Michael
Kohlhaas«. Hestehandleren
Kohlhaas har maattet lade
et Par Heste blive tilbage
hos Junkeren paa Tronka,
de er imens vanrøgtede og
sprængte. Hans Krav om
Erstatning mødes med Haan,
han anlægger Proces, bruger
sin Formue op paa den
og bringer sin Hustru i
Gravan. Forgæves! Junkeren
har mægtige Slægtninge ved
Hoffet. Saa taber Kohlhaas sin Tro paa det Samfund, som ikke
kan skaffe ham sin Ret. Han brænder Junkerens Borg ned, hærjer
alle, som beskytter ham, rejser aabent Oprør. Han bliver en Magt,
der er farlig for Kurfyrsten. Selve Morten Luther maa optræde
mod ham. Men da han mødes med Luther, kræver han for at
standse sin Krig — bare Erstatning for de to Hestes Vanrøgt.
Dog, det maa tilkendes ham af Retten. Nu sætter Kleist alle Traade
i Bevægelse: paa den ene Side Processen om Hestene for
Kurfyrstens Ret i Dresden, paa den anden Side Proces om Brud paa
Landefreden for Kejserretten, der siden overdrager Sagen til
Kammerretten i Berlin. For Retten i Dresden maa Junker von Tronka gaa
ind paa at fodre Hestene op; men de er borte, solgt fra den ene
til den anden, stadig blevet uslere. Der lyses efter dem, men deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
