Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - V. Den yngre tyske romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
JUST BING
Spor findes ikke. Dog, pludselig holder for Tronkaernes Hus
Rakkeren fra Døbeln med to Øg, hilset af en hujende Folkemængde.
De bliver genkendt som de rette; rød i Hovedet kaster Junkerens
fornemme Slægtning sin Pung til Rakkeren og vil lade sin Karl føre
dem hjem. Men Karlens Slægtning, Mester Humboldt, forbyder ham
at røre ved de Rakkermære. Von Tronka truer, der bliver
Folke-opløb, Gendarmer inaa rydde Pladsen, ingen vil røre ved Hestene,
Rakkeren binder dem til Lygtepælen og der bliver de staaende.
Imidlertid har Kohlhaas’s Oprør smittet, han er blevet en farlig
Person, uden at han har gjort noget dertil; trods Lejde holdes han
under Bevogtning. Man søger at faa ham skyldig i Forbindelse med
de nye Oprørere, og i sin Fortvivlelse indlader Kohlhaas sig med
en falsk Brevbringer, om at de nye Oprørere skal hjælpe ham at
flygte. Hans Brev bringes straks til Herrerne, det blev opslaaet paa
Gaderne, og han dømmes til Hjul og Stejle. Da griber Kurfyrsten
af Brandenburg ind, Kohlhaas er hans Undersaat, han bliver hentet
for at overføres til Berlin. Tilfældigvis forsinkes Rejsen, og da
Kurfyrsten nogle Dage efter er paa Jagt i de Egne, mødes han med
Kohlhaas, og det viser sig, at Kohlhaas har en Amulet, som
Kurfyrsten har søgt at faa fat i. Har Kurfyrsten før været bange for
ham, saa bliver han det nu tilgavns. Overtroens Rædsel
gennem-isner ham, han synker afmægtig om. Kohlhaas vil ikke ud med
Amuletten, han vil nyde sin Hævn ved at pine Kurfyrsten, selv om
nan skal bøde med Livet. Nu har Kleist forstaaet at hidse
Læserens Interesse. Historien om Amuletten, hvordan Spaakvinden har
vist Kurfyrsten den og siden skænket den til Kohlhaas, gaar igen i
forskellige Beretninger, stadig mere spændende, stadig med alle
ledsagende Optrin mere og mere livfuldt fortalt. Samtidig er der Strid,
Retten gaar sin Gang, men det sachsiske Hof søger at sætte all i
Bevægelse for at standse Retten, faa skænket Kohlhaas Livet og faa
fat i Amuletkapslen med dens vigtige Seddel, der spaar Kurfyrstens
Fremtid. Den ene Henvendelse hid lykkes halvt, den anden
Henvendelse did mislykkes helt. Imidlertid dømmer Retten Kohlhaas
fra Livet, man venter til sidste Øjeblik det Magtsprog, der skal
standse den. Men Henrettelsen skal foregaa, de omstridte Heste
staar nu fedede og velplejede paa Retterstedet; Kohlhaas giver en
til hver af sine to Sønner. Kurfyrsten af Sachsen er forklædt
tilstede, og Kohlhaas har af Spaakvinden faaet at vide om hans
Forklædning. Han træder lige hen for ham, aabner Amuletkapslen,
tager Sedlen ud — og sluger den. Kurfyrsten falder i Krampe.
Saa bestiger Kohlhaas Skafottet, og hans Hoved falder; Kurfyrsten
vender nedbrudt tilbage til Dresden. Mystik og Virkelighed er her
vævet sammen til et uhyggeligt levende, ubarmhjertigt Hele. —
Netop ved at forene saadanne Modsætninger, det overspændte og
det realistiske, Karakterens forfærdelige Opløsning og saa atter dens
frejdige Samling i Vilje og Fornuft, har Kleist formaaet at give sine
Skikkelser fuldt Liv. Friskt og kækt har han faaet alt dette frem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
