Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - V. Den yngre tyske romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
65
sig. I den har Romantikens Personligheds- og Frihedstrang taget
den farende Svends Skikkelse. Han er paa Færde med
Morgensolen, han har Øjne og Øren for alt i Naturen, Dugdraaberne i
Græsset blinker, Bækkene hvisker og risler en smuk Vise, Engene
dufter, Træerne suser, Fuglene kvidrer, alt er fuld Naturglæde. Og
Hjertet hopper af Fryd i Brystet paa den farende Svend. Og naar
han ser et Par smukke Øjne, er han straks Fyr og Flamme, synger
og skæmter og forsøger at tinge eller stjæle sig et Kys fra deres
Ejerinde.
Saadanne Vandresange skrev Wilhelm Müller — hans
»Müller-lieder« er mest bekendte — og navnlig Joseph v. Eichendorff, der
især har givet sit glade Østrigs poetiske Afbillede: det frodige
Vinland, det livsglade Folk med Solskinshumøret. En saadan
Solskins-natur er Helten i hans lyriske Fortælling »Af en Døgenigts Levnet«.
Han drager ud i Verden med Violinen i Lommen, paa den spiller
han og synger til, saa to unge Frøkener tager ham op paa Vognen.
Han kører med til Slottet og bliver Gartnerdreng der. Haven er
dejlig, bare han ikke havde saa meget at gøre! Han forelsker sig
naturligvis i den ene af dem, og tilbeder hende som den »vielliche
schöne Fraue« uden Haab, men det viser sig tilsidst, at hun er af
hans Stand og elsker ham. Der udspinder sig da først en
Slotsparksidyl og siden en Forvirringshumoreske fra det romerske
Kunstnerliv, da han er gaaet fra det hele og draget til Italien. Han er den
elskværdige østrigske Unggut, lystig og hastig tilsinds og utrolig
naiv, saa alle holder af ham og alle maa drille ham. Stadig spiller
og synger han, og rigtig lykkelig føler han sig først hjemme i
Østrig med Bjergene, de grønne Enge, Skov og Dal og Bakke og
den kære blanke Donau langt borte. Paa ægte østrigsk elsker han
at strække sig i Græsset og høre Græshopperne synge i Solskinnet,
befinder sig rigtig godt ved en god Bid Steg og en Flaske Vin
dertil, ynder at sætte sig vel tilrette i sin Lænestol og røge sin Pibe.
Fra ham og om ham toner glade Sange om Sommerduft og
Fuglesang, og først og fremmest om den »vielliche schöne Fraue«.
Og griber han til Violinen, saa faar hans Valse og Hopsaer det til
at sprælle i alle Danseben. Denne kvidrende, muntre Bog er vokset
ud af den folkelige Romantik, den giver en poetisk Forherligelse af
en Folkekarakters elskværdige Egenskaber, og gør det med en lun
Ironi, som faar Elskværdigheden til at tage sig endnu bedre ud.
Ogsaa paa en anden Maade hænger Lyriken sammen med den
folkelige Romantik. Den vendte sit Ansigt trohjertig mod Fortiden
og søgte der Billeder af ægte tysk Liv. Den gammeltyske Verden
vaktes tillive i en Række prægtige Ballader, rigtignok flød der en
hel Del Ridder- og Klostersentimentalitet ind med, og ligesaa en
gammeltysk affekteret Stil, der siden indbragte disse Balladedigtere
»den schwabiske Skole« Spot fra det »unge Tysklands« moderne
Forfattere. Men hos den mest fremragende af denne schwabiske
Europas Litteraturhistorie.
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
