- Project Runeberg -  Europas Litteraturhistorie i det 19de Aarhundrede : Grundlinier og Hovedværker /
74

(1906) [MARC] Author: Just Bing
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - VI. Engelsk romantik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

74

JUST BING

langt ud over den. De bygger en politisk Udviklingslære op. —
Burkes Skrifter mod Revolutionen fik straks Magt hos det engelske
Publikum, men ikke over den engelske Regering; først efter
Kongens Henrettelse brød den med den franske Revolution.

Indvirkningen fra Burkes Skuen-tilbage til Riddertidens
Hæderslove og fra de nye demokratiske Sympatier blander sig i den
engelske romantiske Litteratur-Revolution. Det var i 1798 at to unge
Mænd William Wordsworth og Samuel Taylor Coleridge, der i et
Aars Tid havde boet i Nærheden af hverandre i Somersethshire, i
en smuk Egn fuld af Høje og smaa Søer, forenede Resultaterne af
deres poetiske Frembringelser i et lidet Bind »Lyriske Ballader«;
to Aar efter gav de en ny Udgave en Fortale, hvori de fremsatte
deres Program. De gik djervt til Værks, forkastede *de sidste 150
Aars engelske Poesi — siden Miltons Dage. Det var bare nogle faa
Digtere, som fandt Naade for deres Øjne, Burns og to Idyldigtere,
der var samtidige med ham, den rolige tankefulde Cowper og den
jævne, ligefremme Crabble. Og de førte deres Kamp for en naturlig,,
jævn Stil i Modsætning til den Zirlighed, der havde hersket i de
sidste 150 Aar. De forstod Poesien ganske anderledes end den
gældende Kunstlære og Kunstpraksis. Den tog sig en Genstand at
beskrive, og naar den kom til Beskrivelsen, begyndte først Kunsten
at udfolde sig, Aandrigheden at spille. De forkyndte derimod, at
det poetiske laa i Opfatningen af Genstanden. Var Opfatningen
gennemaandet af Poesi, behøvede Stilen ingen Stylter, Digtet kom
af sig selv og det jævneste og klareste Udtryk for Stemningen var
det bedste. Det gjaldt at leve sig ind i en Forestilling og saa at
give den et Udtryk, dér var saa ligetil som muligt. Heller ikke
kom det an paa Emnet, den jævneste og enkleste, mest hverdagslige
Genstand blev poetisk, naar den blev poetisk opfattet. Naar alt
kommer til alt, var dette god Romantik. Det er den indre
Stemning, det er Sjælens Betragtning af Genstanden, det kommer an paa.
Og det bliver tilsidst det retteste at give Stemningen mindst muligt
af Udtryk. Det mest poetiske Udtryk blev saaledes det, der lader
ane mere end det siger. De drog begge til Tyskland, og hos
Coleridge gør især Indflydelsen fra tysk Romantik sig gældende; hans
Fantasi bølgede stadig udover Virkeligheden, han var af Natur en
Mystiker. Det var ikke for intet, at han kom til at forfalde til
Opium. I at gengive det aandeagtige, er han en Mester, og hans
»Rim om den gamle Sømand« fra hans digteriske Kronaar (1798)
er hans Mesterstykke. Allerede Indledningsversene fører os ind i
en Spøgelsesstemning: den gamle Sømand standser en af tre
Bryllupsgæster. »Ved dit lange Skæg og dit funklende Øje, hvorfor
standser du mig. Bryllupet er færdigt, Gæsterne er kommen, hør
den glade Ringen.« Han holder ham med sin skindmagre Haand.
»Lad være, lag Haanden bort, graaskæggede Ulk!« Han lader
Haandén falde, han holder ham med sit funklende Øje — og Gæsten
lytter som et tre Aars Barn, maa høre. Bruden og Brudefølget med

«Søskolen«

Coleridge
1772—1834

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 19:30:24 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jbeurlit/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free