Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - VI. Engelsk romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
99
Jeg har ej Sundhed, Haab og Mod,
Fred hverken ude eller inde,
ej den Tilfredsheds Overflod,
den vise kan i Tanken finde,
naar i hans Sjæl dens Straaler skinne, —
ej Kærlighed, ej Ry og Magt.
Andre kan disse (laver vinde,
og dem har Livet Glæde bragt,
men mig en anden Drik blev i dets Bæger rakt.
Dog nu har Sorgen Mildheds Fred
som Bølgen og den bløde Vind;
jeg kunde træt mig lægge ned
og græde kummerfuld i Sind
mit Sorgens Liv i Tavshed ind, —
til Døden kom med søvnlet Gang,
til i den varme Luft min Kind
blev kold, og Havets sagte Sang
gled over Hjernen med sin sidste dybe Klang.
Oversat af
Adolf
Hansen.
Oversatte
engelske
Digte.
Kbhvn.
1884.
Men denne Evne til absolut at hengive sig til Naturen har en
Evne, der modsvarer den: Evnen til selv at besjæle Naturen. Ved
Samspillet af disse Evner giver Shelley et intenst Udtryk for den
moderne Naturfølelse. Medens ældre Tiders Naturfølelse gjorde
Naturgenstande til Nymfer og Favner, staar for os Naturen som
noget uendeligt. Et Blad, et Vindpust er Blad og Vindpust efter en
Evighedens Lov, det kan ikke omskabes til noget andet. Føler jeg
Stemning deri, saa føler jeg den udtrykt som Blad og som Vindpust.
Al vor Følelse opsuges og omformes af Naturen. Men idet jeg —
Percy Shelley — slynger min Stemning ud i Naturvrimmelen og
lader den blive et med den, saa forgaar den ikke. Netop i denne
Stemning faar Vrimmelen Sjæl og Udtryk, og saa vender min egen
Stemning tilbage som et tusendstemmigt Kor fra Al-Naturen. Det er
mit friske, Ungdomsmods gækkende Leg, jeg føler i »Skyens« tusend
Forvandlinger.
Med frisk Regn jeg kommer til tørstende Blommer
fra Sjø og fra Strømme;
med let Skygge jeg iler til Blade, som hviler
i Middagsdrømme.
Fra min Vinge drysser jeg Duggen, som kysser
Knopperne op af sin Blund,
der de vugges saa tyst paa sin Moders Bryst.
naar hun danser om Solens Rund.
En Svøbe jeg svinger af Hagl, som stinger
og hvidter det grønne Land;
og bristende atter i Tordenlatter
jeg løser det hele i Vand.
Oversat af
Chr. Collin.
Engelske
Digte og
Sange i
Oversættelse.
Kr.la 1903.
Ikke nok dermed! Har mit Ungdomsmod kunnet skabe sig i
Skyens Skikkelse, saa kan det gøre alle Skyens Forvandlinger med.
Det er ikke en enkelt bestemt Sky, det bliver den Naturaand, den
evig lystige, drillende Skærsommernattens Puk, der kan samle alle
Skylivets Ytringsformer til et, den glade Rytme i Skytilværelsens
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
