Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - VI. Engelsk romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
JUST BING
»Ode til [-Vestenvinden»-]
{+Vesten-
vinden»+} .
Oversat af
Chr Cjllin
skiftende Jag: Med Sne og med Lynild — over Bjerge og Sletter
og Søer og Skær, — Springbret for Morgenrøden med de flammende
Fjer — slumrende under Aftenrødmens Purpurkaabe, — bristende
under Maanejomfruens lette Trin, — spændende Bro fra Fjeld til
Fjeld i Regnbueskær. Og min Følelse svulmer ved at laane
Naturkræfternes Magt. Hvilken Ungdomsjubel slig at bruge dem alle: at
kunne kærtegne med Dug og Sommerregn og svale Skygger, at
kunne skræmme med Hagl og Sne, at tumle sig afsted efter Lynet
at føle sig omstraalet af Morgenrødens brusende Fjederham — at
kende Stjernernes muntre Legen Tit-tit gennem sine Rifter og være
med at spænde Regnbueeventyret fra Forbjerg til Forbjerg.
Og heller ikke nok dermed. Fordi min Følelse omskaber sig
til alle Skyens Former og samtidig bliver Sammenhængen, Rytmen
i dem alle, saa kan den, fordi min Følelse er Led i min Aand,
udstrække Naturen udover Naturens egen Grænse. En Sky er
ophørt at være Sky, naar den er sunket til Jorden som Regn. Men
fordi den har faaet Aand og Sjæl ved Foreningen med mit
Ungdomsmod, kan dens Liv kendes fortsat som evig levende Aand gennem
det Vekselspil af Regn og Solskin, som evig fortsætter sig; den
bliver noget videre end en Sky, dens Ætlinje fører tilbage til alle
Elementer.
Min Far og Mor, det er Hav og Jord;
jeg er Himlens Fosterdatter.
Om jeg synker i Grav paa Land eller Hav,
jeg forynges og vaagner atter.
Thi naar Regnbygen sort dra’r sit Forhæng bort
ifra Himlens blaa, tindrende Dag,
og naar Vindene bygger af Lys uden Skygge
det høje, hvælvede Tag, —
da smiler jeg blot af det luftige Slot
og fremstaar paany ifra Muld,
som et Barn af sin Mor, som et Genfærd fra Jord,
og mit Gravhvælv jeg kaster omkuld.
Naar jeg ser slig paa Naturen, faar al dens Virken menneskelig
Betydning, og i samme Grad som jeg føler dens Virken
gennem-trængt af en menneskelig Ide, i samme Grad faar den Liv for mig.
Den gamle Naturbetragtning sluttede med Lignelsen og gjorde Floden
til Nymfe; for vor Naturbetragtning er Lignelsen en stiltiende
Forudsætning. Vestenstormen anskues som en Livsfornyelsens Aand.
Stormvind fra Vest, du Høstens Aandedrag! —
hvem visne Blades Vrimmel ej tør møde,
men flyr som Genfærd for den lyse Dag,
gustne og gule, sorte, hektisk røde,
lig pestbefængte! — videnom du saar
de vingeklædte Frø blandt Høstens døde
og skjuler dem, til Livets Time slaar,
gravlagt som Lig i Jordens dunkle Gemmer,
hvorfra de vaagner op ved Klang af Vaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
