Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - VI. Engelsk romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
101
i Zefyrs muntre Kor af lyse Stemmer,
naar Knopper briste og naar Barken blø’r,
og Saften sprænger Baand, som Livet hemmer.
Kom, vilde Aand! — du, som tilintetgør
og som bevarer! — Hør mit Bønskrig, hør!
Du jager Skyerne, Uvejrs og Lynilds Aander, du vækker
Middelhavet op af sin døsig, spejlende Sommerro! — Tag mig med som
Bølge, Sky og Blad! »En Vægt af tunge Timer lænket har — en
Aand lig din, utæmmet, stolt og snar.« Der er det springende
Punkt: det er Revolutionstrangen i Shelley, som har skuet
Vestenstormen i sit eget Billede som Forkynderen og Banebryderen for et nyt,
Naturlivs Gennembrud, bare saa helt fri i sin Virken. Saa samler
<la Raabet til den sig i de skønne Linjer, hvori Digtets skabende
Kraft ligger blottet for vore Øjne:
Strø mine Tanker over Jordens Fang
lig vissent Løv, som Vaarens Spirer gemmer,
og gennem Tryllemagten i min Sang
spred mine Ord som Askeregn og Emmer,
hvis Gnister Ild udover Verden saar!
Vær i min Mund en Røst, som ingen glemmer,
og i min Stemme Haabets Klang, som spaar,
at under Vintrens Veer fødes Vaar.
Ja, selv den gammesdags Menneskeskikkelse kan paa denne Maade
komme igen, ikke saa, at den udføres som Tegning, men saa, at det
bliver den Anskuelsesform, hvorunder det hele opfattes. Læs det
dejlige Digt »Til Natten«:
Snelt over Vestens Bølger du svæve,
liflige Nat!
Fra Taagehulen i Øst du dig hæve,
hvor hele den ensomme Dag forladt
du Drømme af Frygt og Glæde væver,
mens Sjælen i Længsel mod dig bæver, —
skynd dig, o Nat!
En Kappe graa om din Form sig føje,
stjernebesat!
Blind med din Haarbølge Dagens Øje,
kys hende, til hun er træt og mat!
Drag saa over By, over Land og Hav,
dulmende alt med din Tryllestav,
kom, o Nat!
Oversat af
Adolf
Hansen.
Vi hører her en Kvindes stille Fodtrin, vi skimter de vide
Kappeslag, føler den sorte Haarflods Bølge slaa om os, og hendes Kys
tager Sind og Sans og Modstandskraft bort — og dog, Forestillingen
begrænser sig ikke i nogen bestemt Kvindeskikkelse, alle disse
Indtryk er svævende og uendelige, det er Forestillingsakkorder, som
slaas an, leger og svinder. Saaledes kan Shelleys Naturdigtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
