Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - VI. Engelsk romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
JUST BING
svæve mellem Menneskebillede og Naturbillede. Blomsterne i Haven,
hvor Mimosen (the Sensitive Plant) gror, faar menneskelige Træk i
sin Blomsterskikkelse, og den lette Sylfe, som har dem i Varetægt
— er hun en Kvinde, er hun en Fe? Vi føler hendes Trylleri i
ubestemte Anelser. Saa er Lærken
i hans Digt til den ikke bare en
Lærke, men en Digtersjæl, der
»stiger syngende og synger altid
stigende«, hæver sig opad mod
Solen, en Shelley, en »Foragter
afJorden«. Dette bliver ligesom
den Formel, hvorefter Shelleys
Fantasi virker. Den flyder
udover, Skikkelserne betyder mere
end de er; der er uendelige
Perspektiver. Hans Stykker har
ingen bestemt Tidsfarve hverken
fra Nutid eller Fortid; helst
lægger han Handlingen
Aar-tusender ind i Fremtiden, naar
den kommende Guldalder skal
begynde. Der er Stof til dramatisk
Virkning i dem; for der er Vilje,
der er Følelse af stejl Modsætning til alt Tyranni og al
Undertrykkelse. Og hvad Shelley magtede i denne Henseende, viste han
i sit Drama »Beatrice Cenci«. Her er Undertrykkeren Francesco
Cenci den rene Djævel, tegnet med en vidunderlig Hadets Styrke.
! Og hans Datter Beatrice, der bliver sin egen Æres Hævnerske
overfor sin Fader, staar høj, klar og rolig overfor Retten, da hun
skal forsvare sig mod Anklagen for Fadermord.
Med Rette
du kunde kalde skyldig Gud i Himlen,
fordi han tillod slig en Daad som den,
jeg maatte taale; som han saa og gjorde
unævnelig, og hvilken han herøved
al Tilflugt, Hævn og Følge uden dette,
som du har kaldt min Faders Død! som er,
og mulig ikke er, hvad Folk vil kalde
en Brøde, som jeg har hegaaet, eller
ej har hegaaet, sig kun, hvad I vil.
Jeg vil ej nægte mer! hvis I det ønsker
saaledes, lad det være da saaledes,
og saa er alt forbi. Gør, hvad I vil:
thi andre Smerter skulle ej fremtvinge
et Ord endnu.
Fig. 36. Shelleys Grav.
Men dette Værk med sin skarpe, dramatiske Holdning er
ene-staaende hos Shelley; ellers kunde ikke Jakobineren opsluge Lyrikeren.
Og i sin store Guldalders-Myte: »Den befriede Prometheus«, hvor
han vilde sætte alt det, han havde kært, paa Guddommens Trone,
Oversat af
Johannes
Magnussen
Kbhvn. 1878
Oversat af
Adolf
Hansen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
