Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - VI. Engelsk romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
JUST BING
var stængt i Rum, hvor knapt de kunde puste,
spærret i Mørket, der at holde Tænder
mod Tænder svejset tæt, og alle Lemmer
klemt fast som Malmens Aarer, knuget, skruet.
Urørlig laa de; kun de tunge Hjerter
hived i Pine, klemtes kvalfuldt sammen,
mens Pulsen syded vildt i Feberbrott.
Fig. 41. Keats’ Dødsmaske.
Hid er Saturn kommet, deres gamle Fyrste, som de nye Guder
har styrtet. Vaklende og planløst kalder han dem til Kamp mod den
Skæbne, som han ikke fatter. Da hæver
sig Okeanus, Havets fordums Gud, den
tankefulde; besværlig stammer han frem
Ordene, men stærkere og klarere bliver de;
han forkynder Saturn, at som han ikke var
den første Guddom, der tog Styret, er han
ikke den sidste, der styrtes. Slægt fostrer
skønnere Slægt, der med Rette kræver
Herredømmet; thi, »det er en evig Lov —
at først i Skønhed skal bli først i Magt«.
Og han fortæller, at han saa Havets unge
Gud køre med sit vingede Spand over
Vandene med saadan Skønheds Glød i sine
Øjne, at det tvang ham til at sige et tungt
Farvel til hele hans Rige. — Og som de
sidder tavse, tager Clymcne til Orde;
hun gik sørgmodig ved Stranden, vilde
synge en Klagesang: da kom der
pludselig der ovre fra Øen en Sang med Toner,
dejligere end hun nogensinde havde hørt;
de gør hende syg af Lyst, hun holder
forgæves for Ørene, de trænger berusende
ind og jubler ud den nye Guds Navn:
Apollon! Du morgenlyse Gud Apollon!
Forgæves flyr hun, hun hører stedse
Raabet: Apollon!
Det er Keats’ egen Religion, som her
forkyndes. Skønhed er Magt, den
beruser selv dens Modstandere i deres Kval.
Og Verdens egentlige Styrer er dens unge
Sangergud Apollon. — Skønheden staar
der, evig i sin Magt, skønt den ej kan
tydes. Paa den græske Urne forkynder
de skønne Reliefler dens Budskab, skønt
det er ukendte Sagn, de fremstiller.
Melodier, som høres, er søde, men disse,
som ikke høres, er sødere. Ynglingen,
som forfølger sin Pige, er lykkelig, aldrig
vil han naa sit Maal, men evig vil han
Fig. 42. Keats’ Grav paa den
protestantiske Kirkegaard i Rom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
