Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - VI. Engelsk romantik - VII. Manzoni og Leopardi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
109
elske, og slig hun være skøn. Den tavse Form lokker os ud over Tanken,
som Evigheden gør.
Saadan som denne græske Urnes Billeder staar Keats’ Skikkelse for
os. Hans Genius besejrede alle Vanskeligheder for at skabe det
fuldendte. Digt efter Digt flød fra ham. Og en ung, glødende
Elskov gav hans Fantasi Flugt. — Da brast det. Overanstrengelsen
knækkede hans Helbred. Han vaagnede en Nat med Munden fuld
af Blod, bad om Lys. »Det er Arlerieblod, det er min Dødsdom,«
sagde han straks. Hans Lidenskab blev haabløs, og Hjertekvalen
nedbrød hele hans Karakterfasthed. En Bejse til Italien og den
mest opofrende Pleje kunde ikke redde ham. Men han staar i
Englands Litteratur som en Skønhedens Forkynder, med alle Sanser
glødende i Inspiration, Digter hver Tomme af ham. Og de Sange,
vi hører fra ham, før han knækkede over midt i sin Ungdoms
Udvikling, synes bare at være Forklangen af andre endnu skønnere,
som vi ikke hører.
VII, MANZONI OG LEOPARD!.
Straks da i 1821 Efterretningen kom, at Napoleon havde draget
sit sidste Suk paa St. Helena den 5te Maj, skrev Shelley et Digt,
hvori han tilraaber Jorden:
Er dit Hjerte ej blevet koldt?
Er endnu paa din Arne en Gnist?
Ringed ej Ligklokker hist?
Har hans Død ikke din forvoldt?
Du varmed dog Fingrene tilsidst
over Ilden, hans Sjæl underholdt.
Hans varmende Flamme du blussende nød,
kan du le da, vor Moder, nu han er død?
Oversat af
G. Brandes.
Sml. Værker
Bd. 5.
Jorden jubler: I Live og slet ikke kold!
Stedse mere og mere kry
de dode gør mig titusindefold
mere hastig og ildfuld og ny.
Jeg var skyet og vranten og kold
som et frossent Kaos fra Tidens Old,
til ved Aandens Ild fra den mægtige døde
jeg fik Ildhu paany. Hans Død er min Føde.
Samtidig skriver Manzoni om Napoleons Død et af den italienske
Litteraturs skønneste Digte, sin »Femte Maj«, — hvoraf her
gengives to Vers efter Paul Heyses mesterlige tyske Oversættelse.
Er war; so wie bewegungslos,
Nachdem den Mund erblasste,
Die Hulle lag, uneingedenk
Welch einen Geist sie fasste:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
