Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - VII. Manzoni og Leopardi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
JUST BING
Campo
1 ormio
1797.
So steht die Welt wie schlaggelähmt
Bei dieser Kunde still.
Stumm denkt sie an den Todeskampf
Des Einen, schicksalvollen,
Und fragt, wann wol ein Menschenfuss
Auf ihre blut’gen Schollen
Solch eines Daseins Riesenspur
Von neuem drücken wird . . .
Manzoni tegner saa hans Billede paa St. Helena i den bekendte Stilling
— med korslagte Arme og skuende med tungt Blik ud fra Stranden
i Tusmørket efter daadløs Dag, medens for hans Tanker Skanser
stormes og Rytterskarer bølger frem. Og da han saa vilde synke
sammen i Smerte derved, skænkede Gud ham sin Naade og Trøst
fra sin Evigheds Himmel.
Disse Digte mødes i Betragtningen over Napoleons Død og skilles
i Betragtningen af Napoleon og hans Værk. For dem begge staar
ligesom Verdens Ur stille ved hans Død, men begge finder, at ved
hans Liv ud over Tiden er alle Disharmonier løste. Hos den
engelske Naturtilbeder har Forsoningen den Form, at hans Aand giver
Næring til Jordens evige Liv; hos den italienske kristne Digler den,
at han, Verdens stolteste, har bøjet sig for Gud og er forenet med
ham. Formen er forskellig, men det harmoniske Indtryk tilsvarende.
Men kommer vi til Napoleons Personlighed, er Stemningsforskellen
saa stor som vel muligt. Shelley er her sikker; hans engelske
Samtid fordømte Napoleon, fordi han var Revolutionens Arvtager og det
konservative Englands Fjende. I hele hans Tid havde England
staaet i Vaaben mod ham. Det var Grund nok for den radikale
Shelley til at staa sikker i sin Beundring og Tro paa, at Napoleon
var Verdens »Ild«. Manzoni derimod staar fortabt ved Tanken paa
Napoleons Værk og hans Ry; men Tvivlen kommer straks, og kun
Efterverdenens Dom kan løse den. Bag dette Syn ligger indre Kamp,
og vel maatte den kæmpes i hver Italieners Bryst. Haardt havde
Napoleon tynget paa Landet fra første Gang af, da han havde sat
sin Fod over Alperne. Ved sin første Fredsslutning havde han
omstyrtet Venedigs gamle Republik og skænket den som Bytte til
Østrigerne; Fristater og Hertugdømmer var blevet fejet væk og nye
grundede; Italiens Kunstskatte slæbt til Paris, og paa de russiske
Slagmarker blødte Italiens Sønner for en Sag, som var deres Hjerte
fremmed. Og efter ham kom den ubønhørlige Reaktion med sit
forhadte Fremmedherredømme. Intet Under, at Tidens politiske
Forviklinger laa som en tvingende Magt over Litteraturen, og dens
Problemer lod sig høre i hver Forfatters Skrifter.
Man kunde ganske vist tage sig det let. Vincenzo Monti slyngede
i sit Digt »Bassevilliana« sin Forbandelse over Revolutionen. I
Dantes trerimede Strofe og i Dantes Hinsidessyner bevæger hans
Digt sig, og man mærker af den store Hader, at han har lært at
give Hadet Magt og Højhed. Det var endnu under Italiens gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
