Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - VII. Manzoni og Leopardi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
117
sollyse Strand, ej Morgenrøden hist
fra Himlens Porte. Og til mig vil ej
de brogede Fugles Sang, ej Bøgenes Susen
en Hilsen bringe. Og hvor hist i Skyggen
af ludende Piletræer den blanke Strøm
aabner sin rene Barm, — dér for min Fod,
den vaklende, de bugtende Smaabølger
i Haanlatter viger
og flygtende mod Blomsterranden stiger.
Her i »den raa, lille By derhjemme« gled hans Ungdom hen
blandt Bøger og atter Bøger, »forladt, bortgemt, uden Elskov, uden
Liv«, og baade med hans Lærdom og hans forvoksede Skuldre drev
Folk i Recanati Spot; saa hævnede han sig med Spydigheder og
Foragt. Hvor længtes han efter et blidt Smil og et ømt Blik! Naar
Fig. 45. Leopardis Fader.
Fig. 46. Leopardis Moder.
lille Nerinas lette Skridt og glade Latter lød gennem Gaarden,
rødmede han, og naar den 14 Aars Silvia drømmende lod sin Sang
klinge til Væven om Majaftnen, sneg han sig fra Bøgerne ud paa
Balkonen, lyttede og stod med Blikket op mod den klare Himmel,
ud over de blomstrende Haver, mod Søen paa den ene, mod Fjældet
paa den anden Side. I sine Digte faar han formelig en Slags
Efterpaa-forelskelse overfor de to da afdøde unge Piger. Men rigtig forelsket
blev han dog først i en gift Kusine, Grevinde Lazzari, en yppig
Brunette, der besøgle hans Forældre, da han var 17—18 Aar gammel.
Han har i sit Digt »Il primo Amore« skildret sine Følelser og
navnlig sin Sorg ved hendes Afrejse i Mørket en tidlig Morgen. Det er
en ægte Gymnasiastforelskelse; han maa ikke komme ned og sige
hende Farvel; med bankende Hjerte hører han Hestene stampe for
Døren, sniger sig mod Balkonen og lytter ud i Mørket, om han skal
faa hendes Røst at høre; hys! nej, det er Tjenerstemmer; hans Hjerte
er ved at sprænges. Saa lyder hendes sidste Farvel, og Vognen høres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
