Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - VII. Manzoni og Leopardi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
121
Men samtidig fandt Leopardi en trofast Ven og Beundrer i en
ung Mand fra Neapel, Antonio Ranieri, som tog ham hjem til sig
og plejede den skrøbelige Digler trofast i syv Aar, til et pludseligt
Anfald af Vattersot endte hans Liv. Ranieri tog senere Revanche
ved i en Bog at fortælle Verden, hvilket vanskeligt og fordringsfuldt
Menneske den stakkels kære Leopardi var, og hvilken Møje Ranieri
og hans Søster havde med ham; det er paavist, at det er en af de
»Erindringer«, hvor Hukommelsen har været Fantasien underdanig.
Og i sin Fantasi har han forstaaet at give sig selv og sin Søster den
rette Martyrglorie.
Fra Neapelliden stammer nogle af Leopardis mærkeligste Digte,
hvor hans bitre Verdensanskuelse og hans Digterbegavelse faar det
fyldigste Udtryk. Ubændig er hans Ironi, naar der tales om
Tidens Fremskridt. Lykkelig er denne Papiralder, raaber han.
»Næstekærlighed, Jernbaner, mangfoldige Kommunikationer, Damp.
Presse, Kolera — de forener de fjerneste Folk og Egne.« Alt gaar
fremad; — vistnok vil sand Sjælsadel og Dygtighed, Beskedenhed,
Troskab, Retfærdighed aldrig have Styret, men fræk Dristighed, Svig
og Middelmaadighed stedse være de herskende. Vistnok vil den,
som har Magten, misbruge den; de gode vil leve i Sorg, de usle og
ryggesløse i Fest, og hele Verden sammensværge sig mod al
Sjælshøjhed, og den sande Hæder blive bagvasket, de stærke vil opæde de
svage, sultne Tiggere ligge paa Maven for de rige. Saa vil det
være evig og overalt. Disse smaa Spor af Fortiden vil forblive;
men i de vigtige Ting vil Menneskelykken blive uhørt. Klæderne
bliver blødere, man faar nettere Tapeter, Stole, Sofaer, Kanapéer,
Borde. Man rejser utrolig hurtigt, man flyver, fra Paris til London,
fra London til Liverpool. Gaderne i Byerne bliver, om ikke mere
sikre, dog mere oplyste ved Nattetid. Den Lykke skænker Himlen
de kommende Slægter. De store Aander i vort Aarhundrede har
fundet paa en ny, rent guddommelig Plan: de kunde ikke gøre
nogen lykkelig paa Jorden, saa slog de Mennesket af Tanker og gav
sig til at søge en Fælles-Lykke; og det gik let, af de mange
sorgfulde og elendige gjorde de et tilfreds og lykkeligt Folk.
Blandt disse Leopardis sidste Digte er der to, »Maanen gaar
bag Fjeldet« og »Gyvelen, Ørkenens Blomst«, som glimrende viser
hans vidunderlige Evne som Naturskildrer, og som giver de to
ejendommeligste Sider i hans mørke Livsbelragtning. Begge disse
Digte er Lignelser; Naturen giver ham et Billede af Menneskeliv og
Menneskeideal. Man føler tydeligt, at Leopardi har set og
gennemlevet det som Tænker. Men tillige er Naturbilledet Udgangspunkt
for Stemningen og Tankens Flugt, en Ouverture til Digtets Musik,
og vidunderlig har Leopardi forstaaet at bringe den i kunstnerisk
Harmoni med det hele. »Maanen gaar bag Fjeldet« giver os den
personlige Side af Leopardis Pessimisme. Ligesom i den stille Nat,
naar Land og Sø ligger i Sølvglans, ved Vestenvindens Pust tusinde
lette Omrids og skuffende Billeder dannes af fjerne Skygger paa det
Europas Litteraturhistorie. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
