Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - VIII. Romantiken hos de slaviske folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
JUST BING
VIII. ROMANTIKEN I DE SLAVISKE
LITTERATURER.*)
Da hos Byron Dpn Juan er blevet Kejserinde Katharina den andens
Favorit, og hans spanske Slægtninges Haab om Karriere er stærkt
rettet mod Rusland i den Anledning, udtaler en af dem den Mening,
at man lever ligesaa godt der som her, naar man bare har en
Pelskappe. Litterært set kan det slaa til. For ved
Aarhundrede-skiftet havde Rusland en Litteratur, der var »akkurat saa national
som Haarpisken, den trekantede Hat og Spændeskoene«. Men her
i Rusland, hvor det høje Selskab tværs gennem alle
Paladsrevolutioner levede sit elegante Liv uden Sammenhæng med Folket, fulgte
man naturligvis med i Litteraturens Moder saavel som i
Haar-façonerne. Den, som først gav Rusland Kendskab til den tyske
Litteraturbevægelse, var Karamzin. Han skrev sine Rejsebreve om
alt, hvad han traf paa i Europa fra Kants Kønigsberg af, og han
tilegnede sig selv saa meget deraf, at han kunde skrive en
Landsby-Forførelseshistorie i Lavromantikens Smag — »Stakkels Lise« —,
som bragte Taarerne til at strømme og Efterligninger til at spire
frem i Mængdevis. Han var dengang liberal som de fleste Russere
i deres Ungdom, og blev siden Czardømmets Forherliger som de
fleste Russere paa deres gamle Dage. Det gik i Reglen saa, at
naar man havde været nogle Aar i Litteraturen, lod man sig
udnævne til en eller anden høj Stilling, og da begyndte man at finde
Verden udmærket og faa Øjnene op tor det storartede i Ruslands
og Czardømmets Magtstilling og for deres store Kulturmission i
Østen. Ud fra disse Synspunkter skrev Karamzin en stor
Ruslandshistorie, der i lange Tider nød Anseelse som et nationalt Værk af
første Rang. — Det gik ligedan med selve Kejseren, de liberales
Haab, Alexander I. Han var den frisindede, saa længe han stod
overfor Napoleon; men paa sine ældre Dage blev han den »hellige
Alliances« Mand. Da han saa døde, og man ikke var enig om
Tronfølgen, forsøgte militære liberale at gøre Opstand; den blev
straks slaaet til Jorden af den kraftige Selvhersker Nikolai (14. Decbr.
1821). 121 »Dekabrister« blev dømt, — Ruslands aandelige Fore-
gangsmænd; 5 af dem blev hængt. Nu var det ude med de
liberales Haab; fortalte man om, at Skoen trykkede, var Censuren straks
paafærde med sin Saks —- i bedste Fald.
Der skal Mod til at have Talent, og der var en, som havde det
Mod i den russiske Litteratur dengang: Gribojedov. Han skrev
efter Forbillede af Moliëres Misanthropen en Komedie: »Begavelsens
Ulykke«, hvor Handlingen kun er en Række Skuffelser for Helten
Tschatski: hans elskede sviger ham for en Uslings Skyld, Selskabet
vender ham Ryggen og udspreder det Rygte, at han er gal; naar
*) Da Forf. ikke kan slaviske Sprog, er dette Kapitel bygget paa Oversættelser.
Navnene er skrevet efter Udtalen, z betyder blødt s.
Gribojedov
1794—1829
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
