Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - VIII. Romantiken hos de slaviske folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
JUST BING
blev Venner med flere »Dekabrister«, blev hyldet af gamle og unge.
Han var naturligvis Romantiker, og saa kom Byron.
Forudsætningerne for at Byron kom til at virke blandt de
russiske Aristokrater var mange. Som Byron var Dandy med en
brutal Bund i Karakteren, var disse Overklassemænd i et barbarisk
Land Dandyer i Fernissen og brutale under den. De indtog en
ophøjet Stilling i et stort Rige, saa kunde deres Selvfølelse svulme
à la Byron — akkurat som i sin Tid her i Norden den akademiske
Ungdom, der kunde være trygge for, at de med Tiden kom i gode
Embedsstillinger, følte sig som »Herrer i Aandernes Rige.« Og de
russiske Adelsmænd var liberale, mens de var unge. Intet kunde
da bedre passe deres Fantasi end Byrons Teater-Orient med de
vilde Lidenskaber og de stolte Selvtægt-Sædvaner. — Og fremfor
alle var Puschkin — overfladisk set — en fuldkommen Byron.
Han kunde skrive bedaarende Vers, og ingen kunde som han elske
en Kvmde i otte Dage. Han skriver til en og lover at være
»grænseløs elskværdig: om Mandagen: munter, om Tirsdagen: ophøjet,
om Onsdagen: øm, om Torsdagen: letsindig og kvik o. s. v. og
hele Ugen at ligge for hendes Fødder.« Og han havde efter den
moderne melankolske Maner lært at tvivle paa Kærligheden.
Han var — som flere andre — saa heldig at falde i Unaade
og blive forsat til Kaukasus. Det poetiske Land, som man søgte
at danne sig efter Byron, her var det jo! Funtus! Her var Sydens
Sol, evige Krige mellem Kosakker og Tscherkesser, vilde barbariske
Sæder, høje Fjelde og udmærkede Heste. Kaukasus blev højeste
Mode — og det har ligetil Tolslöy holdt sig som Russernes poetiske
Land. En Kritiker gav følgende Opskrift paa at lave et Digt: Tag
Indholdet af »Giauren«, forsæt Handlingen til Kaukasus, begynd
med Samtalen mellem Romeo og Julie og før saa ind Mignon, som
maa være bortført af Tscherkesserne.« — Puschkin skrev fire
kaukasiske Fortællinger à la Byron i smidige Vers. Den første —
Fangen i Kaukasus — indbragte ham 500 Rubler for første Oplag.
Det var Historien om en fangen Russer (d. e. Puschkin), som bliver
plejet af en ung Tscherkesserinde. Hun bliver naturligvis forelsket
i ham og vil, at de skal flygte. Men han er Hovedstadsløve, tvivler
paa Kærligheden. Og saa hjælper hun ham at flygte alene. Bedst
i Digtet er Skildringerne af Land og Folk; Puschkin har et fint Øje
og forstaar mesterlig at beskrive, hvad han ser.
Det skulde han vise, da han tog fat paa sit største Værk
»Eugen Onegin«, der skulde blive en Pendant til Byrons Don Juan.
Lette og gratiøse falder Versene, frit og aandfuldt konverserer han
om sit Emne. Selv den, der som jeg ikke kan læse Digtet i
Original, kan føle Versenes Ynde i Alfred Jensens mesterlige svenske
Oversættelse. Men det byronske i Digtet imponerer ikke: det er en
Løve uden Klør og Tænder, en Byron uden Revolution. Ganske
vist er Helten blevet blameret, han forstaar sig paa, hvad der
serveres paa Talons Restauration og i Ballettens Piruetter i Peters-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
