- Project Runeberg -  Europas Litteraturhistorie i det 19de Aarhundrede : Grundlinier og Hovedværker /
129

(1906) [MARC] Author: Just Bing
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - VIII. Romantiken hos de slaviske folk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

EUROPAS LITTERATURHISTORIE

129

»Mon ange! Ers nåde . . .« »Nej, hvad ser jag?
Ar du här?« —■ »Som du ser.« — »Pauline,
du biir väl kvar? Tag af dig,» ber jag.
»Jag flyttat hit, ma chëre cousine.«
»Hvem hade kunnat detta ana.«
»Här er min dotter, min Tatjana.«
ȁh, Tanja, kom til faster, kom!
Det kunde jag ei drömma om.«
»Cousine! vår Grandison du minnes,
ej sannt?« »Hvem? Grannens son? Jag kan
ej minnes noga. — Jaså han.«
»Han blifvit allvarsam til sinnes.

I julas halsade han på,
och barna gift sig, begga två.«

»Men hårom ska vi prata sedan,
ej sannt? Vår lilla Tanja ska
för släkten presenteras redan
i morgon. Själf mår jag ej bra
och kan ej gå, ty benen vårka.
Men ni år trötta, kan jag märka
och önskar hvila ut, forstås.
Ja, ålderdomen söker oss.
Med åren krämporna sig samla,
man år ej längre frisk och ung
och känner sig ibland saa tung
til mods.« — Så pratade den gamla,
och efter mangen l^yss och suck
han kallade på si^ kalmuck.«

Grandison
— Helten i
en dengang
meget læst
Roman.

Efter at Decembersammensværgelsen var slaaet ned, var
Pusch-kins Optræden ynkelig; han afgav et skriftligt Løfte om herefter
aldrig at ville tilhøre nogen Forening. Han havde Foretræde for
den nye Kejser Nikolaj, som sagde at han selv vilde være hans
Censor. Nikolajs Personlighed imponerede Puschkin, han
korrigerede sine Anskuelser med vanlig russisk Hurtighed. Han skrev
en Tragedie »Boris Gudunov« om en Usurpators Rejsning, til
Forherligelse af den legitime Hersker, og kommanderede sin Poesi i
stor Grandezza og fuldendt Form. Han blev ansat i
Udenrigsministeriet, steg i Graderne, blev Kammerjunker, gift med en Dame
af høj Adel, stod i Gunst ved Hoffet. Men han trivedes ikke ved
det Han faldt i en Duel for sin Hustrus Ære, truffet af en
Franskmands Kugle.

Det er værd at læse Lermontovs Digt om Puschkins Død. Han
vover her at tale om det, som alle tænkte. Han taler om Digteren,
der falder for Ærens usle Lov, fordi han, den fyrige Aand ikke kan
taale de fejge Uslinges Naaleslik. Han taler om Morderen, den
kolde fremmede, som kommer bare for at snige sig til Embede,
Titler og Ordener. Han taler om den officielle Sorg med de be-j
klagende Skuldertræk. Og han raaber om, at Hævnens Dag maa
komme over det Hofkryb. Naturligvis vakte Digtet Mishag paa
højere Steder, og saa kom Lermontov til Kaukasus. Han var da
23 Aar gammel.

Europas Litteraturhistorie.

17

Oversal paa
tysk af
Andreas
Ascharin

Dichtungen
von
Pusch-kin und

Lermontov.
Dorpat 1877

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 19:30:24 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jbeurlit/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free