Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - VIII. Romantiken hos de slaviske folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
JUST BING
Der, hvor Puschkin er blød, er Lermontov haard. Ogsaa han
er Romantiker, men hans Romantik bærer Staalrustning. Han
optager Tonen fra Ruslands middelalderske Heltedigte »Bylinerne«,
som nylig var opdagede, i sin »Sang om Tsar Ivan Vasiljevitsch,
hans Livdrabant Kiribejevitsch og Købmandssønnen Kalaschnikov«.
Ton n er her truffet fuldkommen, der hersker overalt middelaldersk
Haardhed og Folkevisekraft i Stilen. Og i denne Sang om
Købmandssønnen, som dømmes og henrettes, fordi han har hevnet sin
Hustrus Ære paa Livdrabanten, røres ingen blød Streng.
Købmanden og Zaren er begge Mænd fra Isse til Fodsaal, som de staar
overfor hverandre ved Retsforhandlingen.
Vil dig sige alt, alle tro’ndes Tsar!
Jeg har myrdet ham og med Overlæg,
dog hvortil, hvorfor, ej forraader jeg,
det betror jeg Gud — og alene ham.
Byd dem rette mig, lægge Ho’det mit,
dette skyldige, ned paa Bødlens Blok.
Men til dig, o Tsar, anbefaler jeg
mine Børn saa smaa og min unge Viv
og de Brødre to, naar jeg er ei mer.
Godt for dig, min Søn, Helt, som prøvet er
udi Kampens Dyst, flinke Købmandssøn,
at du svared mig efter Sandheds Bud.
Vil din unge Viv, dine Børn saa smaa,
skænke Gave rig af mit eget Guld.
Og de Brødre to gi’r jeg fra idag
Ret til Salg og Køb uden Skat og Told
rundt i hele Russerrigets Land.
Dog du selv, min Søn, paa Skafottet op,
stige maa paa Stand, der at lægge ned,
paa det Sorgens Sted, paa den Rettens Plads,
dette Hoved, som har saa svart forbrudt.
Lad da slibes Øks, slibes haarfin skarp!
Bodlen byd at tage paa sin bedste Dragt.
Store Klokke lad ringe over By,
at de alle vide i den Stad Moskva,
at min Naade end er forblit dig huld.
Fra Kaukasus hentede Lermontov Stof til et stort Digt
»Dæmonen« om en ond Aand, der ved sin Aands Magt tvinger en from
ung Kaukasierinde til Elskov. Her er Blasertheden ikke mat som
hos Puschkin, her spænder Erobrertrangen hver Sene. Og det
store Digts Naturskildringer fra de høje Bjerges Land er herlige.
, Men Lermontovs betydeligste Værk er dog hans »En vor Tids Helt«
i.— flere Fortællinger med den samme Helt, den udødelige Petschorin.
Han røver Kosakpigen, magtstjæler hende, saa hun giver sig hen i
sin Elskov, men da hun helt er i hans Magt, er han færdig med
hende. Den gamle Kaptajn, som ikke har sovet hele Natten af
Fryd over at skulle gense ham, og som er rejst flere Mile for at
se ham, værdiger han ikke en Times Ophold og knapt et køligt
Lermontov
f. 1814.
dræbt i
Duel 1840.
Oversat af
Gerstenberg
Khvn.-Kr.ia
1897
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
