Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - VIII. Romantiken hos de slaviske folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
131
Fig. 4 9. Lermontov.
Blik. Han staar der, altid stolt, altid fuld af Attraa og som i en
Sejrsrus, altid hjertekold og fortvivlet i sit inderste. Den udførligste
og mest glimrende af disse Fortællinger er en Badelivsnovelle fra
Kaukasus: Fyrstinde Mary. Der ser vi Puschkins
Onegin-Lenski-Motiv ubarmhjertig fra den anden Side. Lermontov havde intet
tilovers for det bløde romantiske Sværmeri. Han gjorde af Lenski
sin mesterlige Gruschnitski; Sværmeriet slaar altid ud i Teaterfagter
indtil det farcemæssige. Stakkels Gruschnitski, han mener det saa
ærligt, han bærer Hjertet paa Læberne, og dog er han saa helt
igennem forløjet, som noget ærligt Menneske kan være, og al hans
Begejstring er Latterligheden hjemfalden. Og Petschorin! Han
mener det ikke ærligt et Øjeblik, naar han lægger an paa den lille
Fyrstinde. Det er for ham et Spil; men han maa erobre, han ved,
han vil sejre. Han forstaar at ægge
hende ved at undgaa hende, at spænde
hende ved sin udfordrende Optræden.
Saa bliver han den eneste, fordi han
forstaar at vente og saa i rette Øjeblik
optræde som Ridderen uden Frygt og
Dadel. Hvor han nyder Spillet mellem
paataget Ligegyldighed og fortvivlet
Længsel i hendes Hjerte. Hensynsløs
sætter han alting ind paa dette Kort,
kold og ligegyldig jager han
Gruschnitski sin Kugle gennem Livet, efter at han
ubarmhjertig tilsidst har blotstillet
ham, at han har drevet Fusk med
Duellen. Med Duellantglorien vender han
tilbage, og Arrestordren svæver over
ham. Da følger den mesterlige,
grusomme Farvel-Scene. Han modtages
af Moderen, medens Datteren venter i
Sideværelset, syg og forpint af Uro for
ham og for sig selv, af Folkesnakken, af Utryghed paa hans Følelser.
Replikskiftet er fuldendt mesterligt. Hvert hans Svar er Buk og et
. . Dolkestød. Gennem Stammen og Hakken faar den gamle
Fyrstinde ud: »Hr Petschorin . . . jeg anser Dem for . . . jeg tror . . .
De er en Mand af Ære.«
Jeg takkede med en lille Haandbevægelse.
Og hun rykker da diplomatisk ivej med paa den fineste Maade
at antyde, at han egentlig nu som Mand af Ære er nødt til at
ægte hendes Datter — skønt Sladderen ikke kan bevises. Han har
erklæret hende sin Kærlighed, hun deler hans Følelser. Hun er
syg af ulykkelig Elskov. Hun giver et fint Vink om, at hans
Udsigter nu er spoleret, at hun er rig og Mary hendes eneste Barn.
— Nu tal — Hvad holder Dem tilbage. Jeg burde ikke sagt dette
— men jeg stoler paa Deres Æresfølelse. . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
