Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - VIII. Romantiken hos de slaviske folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
JUST BING
Forgæves. Svaret kommer fast og køligt: »Fyrslinde, del er mig
umuligt at svare Dem. Tillad mig at tale under fire Øjne med
Deres Datter.« »Nej, aldrig! aldrig.« Men han vil gaa; det yderste
maa voves. Mary kommer ind, bleg, segnefærdig,
Vi tav begge. Hendes store bedrøvede Øjne syntes at søge noget
i mine, der lignede Haab, og under denne Søgen gjorde hun et
mislykket Forsøg paa at smile. Hendes Hænder var saa magre og
gennemsigtige, at det ligefrem skar mig i Hjertet.
»Fyrstinde — sagde jeg endelig — De er vel ikke i Tvivl om,
at jeg har haft Dem tilbedste. De foragter mig sikkert dybt.« Intet
Svar — Blodet skyder op i de blege Kinder. »Og følgelig kan De
ikke elske mig.« Taarerne kommer. »Du store Gud,« sagde hun
ganske sagte. Jeg maatte gøre Vold paa mig for ikke at
kaste mig for hendes Fødder. (Hvilken fin Iagttagelse af denne
pludselige Ømhed for Ofret!) Men Dødsdommen er fældet. Et
Ægteskab med ham vil hun fortryde senere. Hendes Moder har
mis-forstaaet Situationen »men De vil med Lethed kunne bringe hende
ud af hendes Vildfarelse . . . Ikke sandt, De betragter mig som en
lav Usling. Og selv om De tidligere har elsket mig, foragter De
mig nu.«
Hun vendte sig om imod mig. Farven var atter vegen fra
hendes Kinder, og hendes Øjne skød Lyn. »Jeg hader Dem,« sagde
hun højt og med Eftertryk.
Jeg takkede, bukkede og gik.
Han gaar ind til sin Verden, Frihedens og Tomhedens.
I den polske Litteratur sætter Romantiken ind i Straaleglans
med Adam Mitskievitsch. I »Digtet Romantik« forkyndte han sin
Omvendelse til Romantiken: en ung Pige tror at tale med sin afdøde
elskede, en Folkehob tror, hans Sjæl er nær; en lærd med sin Lupe
i Haanden haaner deres Overtro; men Digteren raaber lil ham:
Pigen føler, Folket tror; Følelse og Tro er stærkere end de lærde
og deres Glas. Det var derfra, hele den polske Litteratur skulde
hente sin Svingkraft; den trængte til Hjertets Følelse og Folkets Tro
for at hæve sig op over den kvalfulde Virkelighed, hvor ethvert
Haab blev tilintetgjort. Derfor er Romantiken bleven fast i polsk
Litteratur; den mærkes den Dag idag hos Polakkernes betydeligste
Forfatter Sienkievitsch.
Mitskievitseh er Litthauer af gammel Adel; i hans spæde
Barndom var hans Moder rejst med ham til den helligste Gudsmoder i
Ostrobama, og det havde reddet hans Liv og Helbred. Hans første
Ungdomserindring var knyttet til Napoleons straalende Tog gennem
Litthauen Vaaren 1812. Han studerede i Wilna, Litthauens
Hovedstad, og en ulykkelig Kærlighed gjorde ham en Tidlang fuldstændig
fortvivlet. Dette omsatte sig i Poesi i de første Dele —»2den« og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
