Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - VIII. Romantiken hos de slaviske folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
133
Fig. 50. Mitskievitsch.
»4de«—af hans »Dødsfesten«,*) der bygger paa den folketro, at de
døde Allesjælesnat kan komme igen, naar man ofrer dem Spise og Drikke.
Anden Del er et dejligt Digt. I Shakespeares Alfestrofe skildrer
Digteren, hvorledes Mængden i hemmelig Gysen samles paa Kirkegaarden,
Skyggerne er nær, Sangeren kalder dem, og de kommer, onde og
gode, nævner sit Livs Hemmelighed og svinder. Kun en kan
ikke manes nærmere og ikke forjages, en ung Mand med en
Blodstrøm fra et Saar i Hjertet. Da viser en ung Kvinde sig og
magisk drages han efter hende. Det er Hellen, Gustav — nævnt
efter en sentimental Kærlighedsroman,
der dengang var Taareperse; i næste
Afdeling skildrer han sin Hjertekval.
I 1823 var det Slut med Alexanders
l’s Frisind, det sved først og fremmest
til Polakkerne, Fængslinger og
Deportationer foretoges i Mængdevis paa den
løseste Mistanke, og Hovedmanden for
Konspirations-Snuseriet Novosiltsov tik
Vilnaer Universitetet »renset«. Blandt
andre unge blev Mitskievilsch fængslet
og blev sendt til Rusland. Han fik
Ordre til at søge sit Ophold i »de
indre Guvernementer« og kom til Odessa.
Den storartede Natur paa Krim har
han forherliget i skønne Sonnetter —
Saa fik han Lov al bo i St. Petersborg;’
færdedes der i litterære Kredse, sluttede
Venskab med Puschkin, blev feteret og
syntes at trives vel derved. Men det gærede i ham. Han skrev
sin »Konrad Wallenrod«, hvor Helten er en Litthaucr, der bliver
Stormester for den tyske Ridderorden, Lithauernes Hovedfjender, —
blot for at fordærve Ordenen og lade den falde i Lithauernes
Baghold. Endelig fik han Tilladelse til at opholde sig i Udlandet. Den
polske Opstand 1830 rejste sig og blev slaaet til Jorden; saa fik
alt, hvad der havde brændt i hans Sind siden Fængslingen, slaa ud
i en ny Del — den »3dje« — af hans »Dødsfest«. Fra
Fængslingsdagen daterer Mitskievitsch sit nye Menneskes Gennembrud — den
1. Novbr. 1822 døde Gustav (Elskeren), den 1. Novbr. 1823 fødtes
Konrad (Fædrelandsdigteren). I Dødsfestens »3dje« Del har
Digterens saarede Fædrelandsfølelse skabt et Mesterværk, hvor
Forbitrelsen og Smerten baade har faaet Udtryk af skærende Haan og
vildt Had og af den mest sublime Poesi. De polske Fanger faar ved
Vogternes Naade Lov til at være sammen i Klosteret, hvor de har
siddet siden — ja, Tiden kan de ikke holde Regning med; en af
*) »Dødsfesten« og »Hr. Thaddæus« er glimrende oversat paa Tysk af Siegfried
Lipinner. Alfr. Jensens svenske Oversættelse af »Hr. Thaddæus« har jeg
ikke kunnet faa fat paa.
5 krimske
Sonnetter
er ovs. paa
dansk af
Knud Berlin
»Ny Jord«
’1888.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
