- Project Runeberg -  Europas Litteraturhistorie i det 19de Aarhundrede : Grundlinier og Hovedværker /
134

(1906) [MARC] Author: Just Bing
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - VIII. Romantiken hos de slaviske folk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

134

JUST BING

dem har endog Skodder spigret for Cellevinduet, saa han ved ikke
Forskel paa Nat og Dag.

Fangerne spotter deres Lidelser; men Sobolevski, som har været
til Forhør, ved at fortælle om nye Rædsler, 20 Kibitkaer (Slæder)
er kørt afsted, Gud ved hvorhen, med Studenter og Skolegutter;
Mængden staar tæt pakket, tavst stirrende, rædselsslagen om dem.
En lOaars Dreng græder for de tunge Lænker; den menneskekærlige
Regimentschef gaar bort til ham, letter paa dem og siger: 10 Pund —
reglementsmæssig Vægt! — En falder i Krampe, Øjnene vrænges,
Armene stivner i Korsfæstelses-Stilling, — i Kibitkaen med ham!
Mængden stønner ved hans Lidelser. Da saa Slædetoget kører,
rejser en sig op, Øjnene flammer, han tilraaber dem den gamle Sang
fra Koschtschiuschkos Krige: »End er Polen ej fortabt« og alle
deporterede svinger den Haand, de har fri, til Farvel. — Hos de fangne
er Haabet ude; de ved, at Forhør og Dom er hemmelige, ingen
ved, hvorfor han begraves i Fængsel eller sendes til Sibirien.
Ulykken er ved at tage deres Kristentro fra dem, Smerten og Forbitrelsen
slaar stadig over i en skærende Haan og et Galgenhumor, der naar
sit Højdepunkt i den lystige Felix’ skrækkelige Vise, hvori den
hvasseste Brod er Hentydningerne til Tsar Paul I’s Morder Pahlen
og til, at Tsar Peler III blev kvalt i en sølvindfleltet Strikke.

Fængsel, Bjergværker, Sibirien, —
hvilken Straf jeg end erfar’,
stedse undersaatlig-trofast
jeg arbejder for vor Tsar.

Smelter Jern jeg dybt i Minen,
tænker jeg: Nok find’s en Kar,
som engang af Jernet laver
Bøddeløks til dig, vor Tsar.

Skal jeg der da Afkom avle,
Svigersøn af en Tartar,
af min Æt da kanske vokser
der en Pahlen til vor Tsar.

Kommer jeg til Kolonier,
flittig jeg min Have spa’r
Bed jeg graver, Hamp jeg dyrker,
bare Hamp til dig, vor Tsar.

For af Hampen laver Snor man;
Snor — jomæn! — sin Ære har!
Den kan, spunden ind i Sølvtraad,
tjene dig som Strikke, Tsar.*)

Den samme Haan kommer tilorde i Billederne fra de elegante,
forskræmte Kredse i Wilna. Der fortæller de om en Adelsmand,
som sporløst forsvandt. Hans Kappe fandt man paa Flodbredden;

*) Oversat efter Lipiners tyske Oversættelse, med Benyttelse af Brandes’ Prosa
gengivelse. Sml. Værker X. 247.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 19:30:24 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jbeurlit/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free