Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - VIII. Romantiken hos de slaviske folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
135
Politiet bekræftede Formodningen. Men man troede ikke paa den.
Politiet strævede ogsaa med ham, gav ham salt Sild og intet at
drikke, kildrede ham i Armhulen o. s. v. Forgæves! Han hverken
angav nogen eller dræbte sig. En Gang blev han tilfældigvis
genkendt. Man søgte, men forgæves. Dog nu vidste man. Aar gik,
og den grusomme Behandling var og blev resultatløs. Han blev
sløv. Saa en Dag kommer Gendarmer hjem med en Fange,
oppustet og bleg, tom i Blikket. De afleverede ham og sagde: »Hvis
du snakker . . .«. Det behøvedes ikke, han var forstyrret og sløv.
Han troede sig fremdeles i Fængsel, de Venner, som besøgte ham,
troede han, var Spioner, og svarede dem stadig sit gamle, vante:
»Ved intet, ved intet.« En ung Dame raaber med flammende Øjne
til Forfatterne: »Sligt skal I skildre?« Men de korser sig: man
kan da ikke skrive om sligt, det er ikke poetisk, før det er
hundrede Aar gammelt. Og kan man vel sætte paa Vers, at man gav
ham salte Sild at spise? — Men først og fremmest gaar det ud
over Novosiltsov, som her faar sin Skamstøtte. Han skal og maa
lave et Komplot; den juridiske Doktor maa tilstaa, at dets Traade
endnu er skjulte. — Skjulte! svarer han vredt. Det hele Komplot
er jo saa klart som en Senats-Ukas (Senats-Ukaserne var ikke netop
berømte for deres Tydelighed). Doktoren søger at faa ham i godt
Lag: han skal da ikke nu, medens han drikker sin Middagskaffe,
lade Folk plage ham om Rettergang og Straffe. Jo, nu ved
Middags-kaffen er hans Galde i Virksomhed, da passer det ham, det her
med Komplottet. Og han snakker videre med sine franske Brokker,
gør Vittigheder, som Tsaren vilde have dekoreret ham for, om han
havde hørt dem. Der er denne Rollison — han har faaet 300
Stokkeslag ved Forhøret. — 300 Stokkeslag og han lever! Ah, quel
dos Jacobin! — Rollisons Moder kommer med sine Klager, og
Novosiltsov snakker sig hende venlig fra Livet, lover at undersøge
alt. Og da hun er gaaet, finder han Raad: Sønnen er brystsyg,
lad ham trække frisk Luft ved Vinduet paa anden Sal; han er
jo vanvittig, saa kan han have styrtet sig ud af det. Saa kan
han rolig gaa til Ballet og gøre sig til for Damerne, der beundrer
ham højlydt og gør Nar ad ham bag Viften. Op af alle disse
Rædsler, denne Haan, denne Smerte, vokser saa den mægtigste
Poesi i Digtet, hvor Fædrelandets Lidelser sætter den religiøse
Følelse i Bølger fra dens dybeste Grunde. Som hos Foscolo og
Leopardi vækker Fædrelandets Nød Tvivl om, at Verden styres af en
kærlig Guddom. Men medens hos Leopardi Kristendommen efter
en kort Kamp gaar over til en næsten stoisk Pessimisme, er hos
den dybt og inderlig kristne Mitskievitsch enhver Tvivl et Stik i
Sjælens inderste, og hans mægtige Kristentro redder ogsaa hans
Tro paa, at Polen er ej end fortabt. I en mægtig Modsætning og
i høj poetisk Løftning har han skildret sin Smertes Tvivl i den
unge Digter Konrads og sin Smertes Tro i den gamle Broder
Petrus’ Syner. Begejstret føler Konrad sin mægtige Digterevne: som
Hvilken [-Jakobiner-Ryg!-]
{+Jakobiner-
Ryg!+}
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
