Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - VIII. Romantiken hos de slaviske folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
JUST BING
Gud skaber, skaber ogsaa han. Hans Sjæl favner Verden. Og hans
Følelse har Magt over alles Sind. Men først og fremmest bliver
han et med sit Fædreland. »Mit Land og mit Liv er et eneste
Jeg. Jeg hedder Million.« Han elsker det og lider med det som
en Søn med sin Fader, som en Moder med Barnet, hun bærer
under Hjerte. Og under disse Lidelser kræver han Gud til Regnskab,
hidses mere og mere op af Satan. Og Svaret paa alle hans Raab
er Tavshed. Saa raaber han trodsig: han kan ikke knuse den
Verden, Gud har skabt, men han vil ryste den. Han slynger ud
det Raab, der toner gennem Skabningen, fra Slægt til Slægt,
gennem alle Verdens Riger — stedse, til evige Tider det skriger. —
»Du har for Verden ej været en Fa’r, — du er dens« — Da raa-
ber Djævelens Stemme Ordet: »Tsar«. Og Konrad synker sammen. —
Ogsaa Broder Petrus taler med Herren om Fædrelandets Nød.
Hans Folk tømmer Lidelsens Kalk. Hele Europa slæber den
lidende frem. »Frankeren skal dømme ham!« Men Frankeren finder
ingen Skyld hos ham og vasker sine Hænder. Da raaber Kongerne:
»Korsfæst ham! Korsfæst! — Ellers er du ikke Kejserens Ven!«
Og hans Pande bærer Haanens Krone, Tornekronen. Folkene
kommer for at se, og Frankeren raaber: »Se hvilket Folk! Et frit,
uafhængigt Folk!« — Ragusa (Østrig) giver ham Eddike, Borusseren
(Prøjseren) Galde, den Moskovitiske Soldat stikker sin Lanse i hans
Side. Da bøjer han døende Hovedet og klager: Min Gud, min Gud,
hvi har du forladt mig! — I det fjerne toner4 da Englekorets
Paaskesang og Halleluja! Broder Petrus løfter sit Ansigt mod
Himlen og han ser sit Land opstaa fra de døde, i hvide Klæder, han
viser Folkene sin højre Haand med Naglegabet. Tre Aasyn har
han (Hentydning til Polens 3-Deling) og en hemmelighedsfuld Bog
udspændt som en Tronhimmel over hans Hoved, og som
overskygger hans Kinder. Og fra Himlen lyder Tordenrøster! »Det er
Frihedens synlige Statholder paa Jorden!« Han staar højt over
Fyrster, over Folk, staar paa tre Kroner, selv uden Krone. Hans
Liv er Lidelsers Lidelse, hans Titel Folkenes Folk. Hans Navn er
fire og firti. Gloria, Gloria, Gloria.
Disse Idéer mødtes med en Bevægelse, der greb de polske
Emigranter rundt om i Europa i 1840erne. Den polske Mystiker
Tovi-anski forkyndte en religiøs-politisk Lære, hvis Hovedidé var, at
Polen var Menneskehedens lidende Messias. Mitskievitsch blev
greben af Sværmeriet, og mange med ham. Han var ansat som
Professor i Paris, men da han bare prædikede om Polens Mission, fik
han Afsked. Siden gav Napoleon III ham et lille Embede. Han
døde i Konstantinopel under Krimkrigen, medens han holdt paa at
samle en polsk Legion mod Rusland.
De samme Tanker om Hævn, Lidelse, Fortvivlelse besjæler hans
samtidige Slovatskis Digtning. Den gløder af Lidenskab, men
savner Mitskievitschs Klarhed og Samling. Han prædikede først’ Oprør
og Kamp til sidste Blodsdraabe, siden — efter at Opstanden fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
