Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - VIII. Romantiken hos de slaviske folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
JUST BING
Russerne ved Overfaldet paa den gamle Horetschko, der havde
nægtet ham sin Datter Eva. Aar er gaaet siden den Tid, Jatsek
har udsonet sig med sit Fædreland i den polske Legion rundt paa
alle Napoleons Valpladser. Han har udsonet sig med sin Kirke i
Munkekutten, lian kommer overalt som en Frelser, hans Skud og
hans Hug vidner om en Ridder, men ingen ved, at Munken Robak
er Jatsek Soplitsa. Men derfor er hans Patriotisme af en anden
Art end deres; han faar samlet og forenet alle Litthauere, naar
Indridtsmændene igen er overfaldet af Russerne; mod Russerne
svinger hele Schlachtaen deres Sværd; det eneste Blod, som flyder
i Digtet, flyder i den Kamp. Schlachtaen sejrer, og Jatsek faar
Banesaar. Men Jatseks Fædrelandskærlighed holder ogsaa vaagent
Øje med hvad der foregaar ude i Europa, og medens hans
Hjerteblod rinder, faar han det glade Budskab, at nu kommer Krigen
mod Rusland. Saa kan han fare i Fred; for det stunder til den
store Vaar 1812.
O Foraar, hvem der har set dig hos os hint store Aar.
Du mindeværdige Krigs Vaar, du Frugtbarhedens Vaar!
O Foraar, hvem der har set dig med Blomster i Skarevis lokke,
med Markers og Skoves Grønt og med Krigsmænd i brogede Flokke,
paa Undere rigt og Bedrift, og med tusind Haab i dit Skod,
ham fylder end idag du, Erindring stor og sød.
I Trældom fodt og baaren, som Barn alt til Lænker vænt,
har jeg i hele Livet kun et sligt Foraar kendt.
Denne Ungdomserindring er fra først til sidst den skjulte
Inspirationskilde i Digtet. Dets Helt er hele Ridderskabet, og det,
det skildrer, er hele delte Ridderskabs Forvandling fra gammeldags
Særlinge og Slagsbrødre til maalbevidste Mænd og Helte, nu da
den store Vaar kommer, og der blandt Fuglene, Storken og
Svalerne, Sneppernes og Vildgæssenes Træk, ogsaa kommer susende
ind over Litthauen nye Sværme, Buske og Faner, Ryttere! Det
vrimler af Kasketter og glitrer i Bajonetterne; der kommer
Mennesker, Heste, Kanoner, Ørne. Dombrowski fører sin Legion frem,
og Raabet lyder: Gud med Napoleon, med os Napoleon! Og da
saa de første Sejre er vundne, da første Saar bæres hjem, lægger
al indbyrdes Strid sig; hver ta’r sin, og Sangeren spiller, og fra
hans Strengeleg klinger i Tonei’ hele Polens Historie: Fædrelandsk
Djervhed og Forræderi, Heltedaad og Mødres Taarer, den ensomme
landflygtige Krigers Klage og Dombrowskis store Marsch: End er
Polen ej fortabt. Polonæsens Tog tager alle med sig, Mazurkaen
tænder Jubel hos alle unge, og Aftensolen synker, blid over den
glade Fest. Det er den jublende Slutningsfanfare i dette Digt, hvor
et helt Folks Skikke, et helt Lands Natur og en Nations Historie
er smedet sammen til en bred og stærk Digtning, som ikke har
sin Mage i hele den nyere Tids Litteratur.
Oversat af
Brandes.
Sml. Skr. X.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
