Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - VIII. Romantiken hos de slaviske folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
139
Denne Sammenhæng mellem Litteraturen og Folket savnede man
i Rusland; man famlede forgæves efter alle mulige nationale Emner;
national blev Digtningen ikke, om den nok saa meget handlede om
Kosakkerne. Og saa med et kom netop fra disse Kosakegne den
Mand, som ved et Trylleslag gjorde denne Litteratur russisk;
Nikolai Vasilievitsch Gogol.
Han kom fra Steppen, der hver Sommer bugner af Frugtbarhed
under Sydens Sol, og om Vinteren er Sneørken. Som dens Natur
er hans Digtning overfrodig og voldsom. Han kom fra Bondelandet,
men Litteraturen laa ham dog i Blodet, hans Fader skrev Komedier
i Stedets Dialekt, lillerussisk. Han kom til Petersborg, prøvede sig
paa alt muligt og var umulig overalt, drog ud i den vide Verden
og blev sat af i Lybek og fik se at komme tilbage igen. Han havde
store Digterplaner, men for at tjene sig Livsophold rystede han ud
af Ærmet en Række Fortællinger fra sin Hjemstavn: »Aftener paa
en Gaard i Nærheden af Dikanka.« De kan sammenlignes med
Asbjørnsens Huldreeventyri norsk Litteratur. Skønt de efter den
romantiske Mode er Spøgelseshistorier og Sagn om onde Aander, gjorde
de deres Lykke ved den sikre Skildring af Mennesker og Forhold og de
friske Naturbilleder. Han fik nu Beundrere og Beskyttere, blev
gjort til Professor i Historie i selve St. Petersborg, spillede som
saadan en ynkelig Rolle naturligvis. Han opgav den efter et Par
Aar og var saa bare »Fri Kosak«. Han havde imens udgivet et Par
Bind Smaafortællinger, og navnlig gjorde Taras Bulba**), en
Fortælling om Kosakkerne i det 16de Aarhundrede, Lykke. Historien er
en temmelig opstyltet Helteroman, men glimrende er Skildringen af
Kosakkernes store Lejr i Setsch og det jublende vilde frie Liv der.
Men Livet kaldte Gogols Digterøje bort fra det 16de Aarhundrede,
han saa det vælde frem i Sorg og Lyst og Latterlighed overalt.
Det viste sig først i hans lille Fortælling »Kappen.« Det er en
Kopist paa et Kontor, han er ubrugelig til andet end at kopiere.
Det er hans Lidenskab: hver Afskrift er for ham en hel Verden af
forskellige Indtryk. Nogle Bogstaver er hans Yndlinge; naar han
skriver dem, bliver han saa glad, at det lyser af ham. Han har et
Maal i Livet: at faa en ny Kappe. Han sparer og spinker og
spinker og sparer for dette Livsmaal. Og se, det lykkes. Han har
den nye Kappe. Livet har skænket ham sin største Gave. Men
samme Aften bliver den taget fra ham af Røvere. Han henvender
sig til Politichefen; men han gør bare Nar af ham. Saa biir han
syg af Sorg, maa tilsengs og dør i sit Hul. »Og Petersborg levede
uden Akaki Akakievitsch, som om det aldrig havde anet, at han
var til. Den forsvandt og blev borte, den Skabning, som ingen
*) Dansk Oversættelse af Thorson. Kbhvn. 1856. En af dem »En Majnat«
er oversat paa svensk af Alfr. Jensen (Ryska Bilder. Stockholm u. a.)
paa norsk af G. Gran. Bergen 1890.
**) Dansk Oversættelse af Kragballe. Kbhvn. 1896. Svensk af Alfr. Jensen
(Ryska Bilder).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
