Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - VIII. Romantiken hos de slaviske folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
JUST BING
beskyttede, ingen holdt af, ingen viste Interesse, den taalmodige
Skabning, som havde døjet et Kontors Stikpiller og var gaaet i sin
Grav, uden at der var sket noget mærkeligt. Men han havde før
sin Død mødt den straalende Gæst, som enhver venter; den var
kommen til ham i Skikkelse af en Kappe. Saa var Ulykken faldet
over ham, saa pludselig, saa knusende, som den falder over Livets
store.« — Stort eller ringe, derpaa beror ikke Livets Værd; det
usleste har Værd, naar det er gennemlevet med al Livets Glød.
Dette er den Form af Romantik, som man har kaldt Realisme.
Gogol har skildret Livet i al dets Usselhed, og dog slig, at
Medfølelsen overalt trænger igennem. Del er efter ham blevet et
Karaktermærke for Ruslands store Romanlitteratur. »Vi har alle viklet
os ud af Gogols Kappe,« sagde en russisk Forfatter til den franske
Kritiker Vogüé, som straks satte
Ytringen i sin berømte Bog om den
russiske Roman.
Gogol udgav nogle Aar efter sit
Skuespil »Revisoren«, hvor den unge
-Galning fra Petersborg, der er afblankct
i Hazardspil af en Kaptejn, holdes for
den frygtede Revisor, der skal komme
til den lille By. Alle Personerne er
Slyngler og under drønende Lattersalver
saa man alle Skrøbelighederne i det
russiske Embedsværk blolslHlet
Imidlertid fik de velsindede Betænkeligheder.
Gogol rejste sin Vej til Italien og skrev
der sine »Døde Sjæle«, en Bog, hvor
Livet lever i hver Linje saa
overdaa-digt som paa Ukrajnes Steppe om
Sommeren. »Sjæle« er den russiske
Betegnelse for livegne Bønder; Godsejeren ejer saa og saa mange
Sjæle og betaler Skatter efter deres Tal, Listerne bliver fra Tid til
anden reviderede, og Antallet af døde og fødte Mænd noteret;
Kvinder regnes ikke. Bogens Hovedperson Tschitschikof er straks
levende for os »han var ikke tyk, men heller ikke tynd, ikke
gammel, men heller ikke ung.« Hvad han fortæller om sig selv er
yderst svævende, men da han ikke er tyk, men heller ikke tynd,
ikke gammel, men heller ikke ung, ikke for taus og ikke for livlig,
net i sin Dragt, forsigtig i sin Opførsel, bliver han modtaget i Byen
med aabne Arme og alle linder, det er en velsindet Mand, og alle
Læsere forstaar perfekt, at han er en Slyngel.
Og saa kan vi følge ham paa hans Flakken rundt til Godsejerne
for at drive sin Kæltring-Forretning, købe de døde »Sjæle«, som
endnu ikke er strøget af Revisionen og altsaa officielt lever og maa
betales Skatter for, skønt de privat er døde. Hvert Gods, hver
Landsby er her en Verden. Gogol kender ikke bare Personerne, ser
Fig. 51. Gogol.
Tysk ovs.
af Er.
Fied-kr. Biblio-thek d.
Gesammllit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
