Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - VIII. Romantiken hos de slaviske folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISORIE
141
ikke bare Omgivelserne. Vi faar rejse med i Halvkalesjen,
For-fatleren ved, hvor den kører glat afsted, hvor den skumpier som
en Ulykke, hvor den sidder fast i dybe Huller. Her kommer vi til
den sentimentale, som bare gaar op i Tirader om ædelt Venskab,
ikke forstaar et Muk af Forretningen, men svarer, at han er beredt
til at gøre alt for sin Ven; ikke ved, hvor mange af han Bønder der er
døde, Forvalteren kan sætte op en Liste, det er kun et ringe Bevis
paa hans inderlige Venskab o. s. v. Den solide har en Landsby,
hvor der er svært Tømmer overalt i Husene, og paa hans
Herre-gaard synes Møblerne ikke at kunne flyttes. Han tramper
Tschi-tschikof solid paa Foden, naar han kan komme til. Og han forstaar
straks: »De vil købe døde Sjæle.« Hos ham kan de faaes — 100
Rubler Stykket. Tschitschikof byder 80 Kopek. Men det er ikke
Sjæle som andensteds, det er solide Sjæle, Karetmageren Michejef
som laver lutter Fjedervogne, ikke slige Moskauervarer, nej, solidt
Kram o. s. v. Ikke under 80 Rubler. — Ja, men han er jo død,
højst en Rubel og 20. Og tilslut bliver de enige om 2 Rubler og
50 pr. Stk. — Der er den skikkelige Enke paa sin Landgaard, hun
forstaar det ikke. Døde Sjæle? Det kan da ikke være nogen Synd.
Men hun bliver beroliget og sælger sine og spørger saa, om Tschi-i
tschikof ikke skal have Honning, eller Fjer, eller Hamp, for det kan1
hun skaffe. Men siden faar hun sine Betænkeligheder og maa ind
til Byen til Ærkepræsten og skrifte. Der er den vanvittig gerrige
Pliuschkin, som samler Potteskaar og Jernskrab, lader alting
forfalde i Landsbyen og alting hjemme hos ham dækkes af Støv.
Hans Bønder dør og rømmer, og med Taarer i Øjnene takker han
den ædle Mand, som befrier en Olding fra Skattebyrderne med
disse #døde og rømte og biir saaledes narret til at forære
Tschitschikof dem alle sammen. — Tschitschikof kommer hjem med sit
Bytte, læser med Hjertensfryd sin Liste med alle dødes og rømtes
Navne, Øgenavne, Haandværksangivelser og Attester. Og all bliver
levende Liv for ham; denne Skomager fik lidet Mad og mange
Prygl hos Tyskeren, hvor han var i Lære, købte saa en Bevilling
og aabnede en Bod, købte daarligt Læder og tjente glubsk paa sin
første Forretning, hvorefter Kunderne blev væk. Hvert Haandværk,
hvert Øgenavn bliver et Livsbillede for hans Fantasi. Og ved de
bortrømte tænker han sig en hel Scene for hver, den ene er i
Forhør hos Politikaptejnen og den anden — ja nu er han vel rømt
til Volga og styrer Flodbaad. Med Blomster og Baand i Hatten
staar nu Flodbaadsfolkene og tager Afsked med Piger og Koner,
som staar slanke og høje med Perlerader og brogede Baand. De
drejer sig i Ring og synger deres Viser, hele Markedspladsen koger
af Liv, medens Lastdragerne kommer med Skippundsækkene med
Ærter og Hvede, der stuves ned, til Lægterne er fyldt. Snart
driver den endeløse Flaade som en Kæde af Vildgæs nedad Floden
mellem løse Flager af Vaarisen. Nu til Arbejde, Flodbaadsfolk!
Broderlig som I før festede og drak, deler I nu Slidet og Sveden
Oversat af
Aage Meyer
Benedicts« n.
Khvn.-Kr.ia.
1900
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
