Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - VIII. Romantiken hos de slaviske folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
JUST BING
og haler i Tovene under Sang, endeløs som Rusland selv. — Med
Rette siger Vogüé, at hele Rusland stiger frem af en Kæltrings
Lister. Denne Scene, saa tilfældig, saa hensigtsløs, som den staar, er
en Fantasiens Triumf uden Lige. — Men Satirens Triumf er dog
den Scene mellem »den i enhver Henseende elskværdige« og »den
simpelthen elskværdige« Dame efter Rallet, hvor Tschitschikof har
krænket Damerne ved at glemme dem og kun være optaget af
Guvernørens Datter. Den simpelthen elskværdige kører, alt hvad
Remmer og Tøj kan holde, til den i enhver Henseende elskværdige,
brænder med sin Nyhed om, at det er døde Sjæle, Tschitschikof
har købt. Men saa kommer de desværre først ind paa Moderne.
Ved De, hvordan det nu skal være? — De er jo gale i Moskva,
det skal aldrig komme paa min Krop. Jo, min Søster skriver det;
hun har sendt mig Mønster. — Mønster? Det maa De laane mig.
Først mig! Hvem bryder sig om at komme med den nye Mode
efter Praskovia Feodorovna. Den simpelthen elskværdige bliver
voldsomt presset; men saa kan hun slippe løs med sin Nyhed; hun
forstaar ikke et Muk af dette med de døde Sjæle, hun maa faa at
vide, hvad hun skal tro om det. Og saa kommer de naturligvis
op at disputere om Dagens Helt; den simpelthen elskværdige finder
ham nu sød, men den i enhver Henseende elskværdige kan ikke
udstaa ham, og de begynder at give hverandre Stikpiller i
Anledning af, at de begge har lagt an paa ham. Situationen bliver spændt
til det yderste, men med et er det strøget af dem begge. Den i
enhver Henseende elskværdige mindes Mønsteret, den simpelthen
elskværdige tænker paa, at hun ikke har faaet at vide, hvad hun
skal tro om de døde Sjæle. Der maa være en Hemmelighed bag.
Hvad tror De derom? — Og den i enhver Henseende elskv^vdige
straks rede med sin Tro: det som stikker under er, at Tschitschikof
vil bortføre Guvernørens Datter. Ikke før er det nævnt, saa er
hun vis derpaa, begynder at vide alle Omstændighederne — og
inden Sol gaar ned, tror alle Byens Damer fuldt og fast derpaa.
Mandfolkene kommer ingen Vej med deres døde Sjæle, som er
noget dunkelt noget, nej, denne Bortførelse, den er klar og forstaaelig.
Da Gogol havde læst de første Kapitler af Verket for Puschkin,
og han havde let hjerteligt ud, sagde han: »Gud, hvor sørgeligt dog
Rusland er!« Bitterheden kommer frem bag Latteren, bag
Bitterheden Medfølelsen, bag Medfølelsen den lidenskabelige Kærlighed til
alt det, som russisk Liv hedder. »Døde Sjæle« er ikke bare et
skarpt iagttagende kunstnerisk Verk; hver Scene rummer en
Aaben-barelse; Gogol har skuet sit Rusland, som Moses skuede Kanaan
fra Nebo Bjerg. Det blev ogsaa et enestaaende Verk. Gogol blev
— kan det forundre? — grebet af religiøs Fanatisme, valfartede til
det hellige Land, angrede alt, hvad han havde skrevet, og vilde
skrive en ny Del af Døde Sjæle, hvor han omvendte alle Personer;
den blev da stadig brændt og aldrig færdig fra hans Haand. Han
døde hos en Ven i Moskva, i sine sidste Dage pintes han stadig af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
