Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - IX. Den franske romantisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
JUST BING
med, men som saamæn ikke gjorde Kaalen fed. — Man kan trygt
holde 10 mod 1 paa, at i den Knejpe, som Tidens store
Karikaturtegner Daumier har tegnet Billede af, er det en Vise af Béranger,
der bliver sunget.
Men det nye lod sig ikke stænge ude. Det strømmede ind fra
England med Walter Scot og Byron, fra Tyskland med Schiller og
Goethe, og ganske særlig gjorde E. T A. Hoffmann Lykke. Charles
Nodier aspirerede med sine fantastiske Fortællinger til at blive
Frankrigs Hoffmann. Og en Dag i 1820 udkom »Poetiske
Betragtninger« af Alphons de Lamartine; det gamle var blevet nyt, den
Fig. 52.
I Knejpen. Tegning af Daumier.
gamle Stil havde faaet ny Sjæl. Det var et Tilfælde, som kan
sammenlignes med Shelley. Edmund Gosse har i sin ypperlige engelske
Litteraturhistorie fremhævet, at naar der hos Shelley trækkes fra
det, som er enestaaende for ham, faar vi tilbage et Stillag fra omtr.
1760. Saaledes skrev Lamartine ogsaa den gamle Stil, men han
skrev den saadan, som ingen kunde skrive den før ham. Stemningen
var helt ny i fransk Litteratur. Og det var Stemningen, han lagde
Vægt paa. »Jeg tror, skrev han, at de skønne Verker findes som
en Kraft i Sjælen, og det har lidet at sige, om de kommer ud deraf
eller ikke.« Stemningen var saa blød og skær, som den ikke
fandtes i fransk Poesi. Her var Jehovah i den stille Susen og ikke
i Stormen. En stille Melankoli, en sagtfærdig Elskovsklage, en mild
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
