Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - IX. Den franske romantisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
145
Fig 53. Lamartine.
Forhaabning, en Hensynken i Naturen, en inderlig Hjertets Andagt
var det, som talte ud af disse Digte. Og netop det sagte
henaan-dede i Stemningen havde faaet sit tilsvarende poetiske Udtryk;
ingen faste Omrids; vage, svævende Toner med en blød ubestemt
Klang. De Forhold, hvoraf Stemningen udspringer, antydes bare,
og netop i denne Antydningens Kunst ligger Lamartines Mesterskab;
han gennemtoner os med sin Stemning, saa vi ligesom glemmer
Virkeligheden. — Mindet om en elsket Kvinde gjorde ham til
Digter; de havde truffet hinanden i Savoyens Bjerge, hvor hun søgte
Helsebod mod den ubønhørlige Tæring. Henrivende har han
skildret deres sværmeriske Elskov i sin lyriske Fortælling »Rafael« —
en Elskov, som, med Døden for Øje og Himlene aabne over sig,
med overfølsomme Nerver modtog Indtrykkene fra den blaa Sø, de
høje Bjerge og Alpernes klare
Luft. Denne Kærlighed gav hans
Aand dens sværmeriske Præg og
dens inderlige Religiøsitet;
La-martine sænker sig ned i
Naturen; Naturens og Sjælens
Stemmer smelter i et, og i Naturen
føler han Gud. For hans
Betragtning er det en Velsignelse
for Mennesket at opofre sig;
derved er han i Samklang med
Gud. Og deri bestaar
Menneskelivets Lykke; for alle
Livsinstinkter hos Mennesket fører
opad; »i selve Hjertets Fibre
kan der læses: Gud er til!« Netop
ved sin Svaghed, ved sine deraf
udspringende Længsler, ved sin
deraf opvakte Aandsvirksomhed,
kan Mennesket naa det højeste.
Derved forener han sig i
Kær
lighed med sine Medmennesker, .-med Naturen, med Gud. Det er
Grundtanken i Lamartines begejstrede Idealisme. L’instinct de sa
faiblesse est sa toute-puissance (hans Svagheds Instinkt er hans
Almagt) ; den Sætning rummer den videste romantiske Optimisme,
som er forkyndt i vort Aarhundredes Litteratur, den mest lysende
Tro paa Menneskets Herlighed og paa en god og kærlig Gud. —
Denne Idealisme besjælede ikke bare Digteren Lamartine, men ogsaa
Politikeren; han vilde ikke sidde hos noget Parti, han vilde sidde
»i Taget«. Den samme Begejstring, hvormed hans Poesi blev
modtagen, fulgte ogsaa hans Politik; han blev Fader for den ideale
franske Republik af 1848. Da den strandede, var han en slagen
Mand, der sled sit Liv hen for at betale den umaadelige Gæld, han
havde stiftet i sin straalende Ungdom.
Europas Litteraturhistorie.
19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
